Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremtidsprogram i national retning, ophørte efterhånden enhver
politisk tankeudveksling mellem de to svogre, selv om de endnu
i flere år vedblev at stå i venskabelig familieforbindelse. Når
man i almindelighed også senere antog, at kongen stod under
indflydelse af hertugen, var dette uden al grund; spændingen
mellem dem voksede fra år til år, indtil enhver meddelelse
mellem dem, også i familieforhold, ophørte.
Det samme var derimod ikke tilfældet med hertugens
broder, prins Fredrik af Nør. Han var en mindre påståelig
natur, stod ofte i et spændt forhold til sin broder og ønskede
at spille en politisk rolle på egen hånd. Da derfor
misfornøjelsen med kongens bestræbelser til bevaring og udvikling
af monarkiets enhed og for det danske sprogs ret i begyndelsen
af året 1842 nåede en betænkelig højde, kaldte Kristian VIII
prinsen til København for at rådføre sig med ham om den
forestående hærreform, til hvilken han havde indleveret et
forslag, som fandt bifald i militærkommissionen, og ved denne
lejlighed overtog han embedet som statholder og
kommanderende general i hertugdømmerne. Kongen har gjort
optegnelser om sine forhandlinger med ham i den anledning. Prinsen
gjorde gældende, at det for at berolige stemningen i
hertugdømmerne var nødvendigt at optage en mand herfra i
statsrådet, der for øjeblikket kun bestod af kongerigske ministre [1].
Dette råd fulgte Kristian VIII ved at udnævne Reventlov
Criminil, men samtidig med ham A. S. Ørsted til minister.
Prinsen blev statholder og general, efter at have lovet lojalt at
underordne sig kongens politik: ikke at forandre statsdelenes
nuværende ordning og de til bedste for danskheden trufne
foranstaltninger; kunde han ikke mere følge kongen, vilde han
tage sin afsked. Denne udnævnelse bidrog til at bringe ro i
sindene i Holsten, medens hertugen følte sig tilsidesat. I
Danmark, hvor dette forhold var ubekendt, vakte den store
betænkeligheder og en hidsig opposition, idet man tillagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
