Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optårne sig uoverstigelige vanskeligheder, hvis modsætningen
mellem landsdelene fik lov til at udvikle sig i hele sin skarphed.
Dersom danskheden i Nordslesvig ikke havde været til,
vilde alt dette forholdsvis have været en let sag at ordne.
Man ønskede ikke i Holsten at skilles fra Danmark og
arvefølgens ordning vilde ingen modstand have fremkaldt, da
Avgustenborgerne var ilde lidte i alle Samfundskredse; også
forfatningssagen vilde da uden vanskelighed have kunnet bringes
i orden, da frihedsmændene i kongeriget og i hertugdømmerne
fra først af arbejdede hånd i hånd. Men det nationale
spørgsmål i Nordslesvig umuliggjorde foreløbig enhver overenskomst;
opgaven blev at opnå en ordning uden at lade denne
befolkning i stikken, at give den sin ret uden at støde de andre
fra sig. Når man allerede ved denne tid overfor
Slesvigholstenernes påstand på den afgørende grænse ved Kongeåen
stillede en anden, en deling af monarkiet ved Ejderen, og
troede at kunne gennemføre den i henhold til gamle historiske
minder og statsretlige forhold, så kunde kongen ikke gå ind
herpå, før der forelå en tvingende nødvendighed, men måtte
modsætte sig et overgreb, som kun kunde føre til tab. Vilde
man appellere til magten, måtte det huskes, at
Slesvigholstenerne havde Tyskland i ryggen, en omtvistet arvefølge og
lange tiders hævd at støtte sig til.
Fra sammenstødet i Slesvig stændersal i November 1842
udgik der mægtige folkebevægelser til begge sider.
Slesvigholstenerne modsatte sig ethvert skridt til monarkiets befæstelse,
ethvert forsøg på at styrke forbindelsen mellem Slesvig og
Danmark. Da kongen oprettede en filial af nationalbanken i
Flensborg, gjorde de påstand på at få en „landesbank“ i
Rensborg; de krævede en tysk officérskole og tysk kommando i
deres hærafdeling; de vilde have særskilte finanser uden
toldénhed; imod indførelsen af danebrog i hæren satte de en ny
opfunden landsfane, som de begyndte at bruge ved alle festlige
lag; sangen „Schleswig-Holstein“ opstod som udtryk for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
