Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. Foredrag. (1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorfor det modtoges med ro i hertugdømmerne. Lavrids Skau
optrådte dog med stort mådehold overfor kongen, der forlangte,
at de danske deputerede skulde indfinde sig i stænderne og
stille forslag dér, hvis de ønskede en videre gående
ligeberettigelse; han vilde da gå med hertil. Patentets ord forstod han
således, at Hjort Lorenzen med rette kunde blive ved at tale
dansk, da det kom an på enhvers eget skøn, hvilke fordringer
han vilde stille til sig selv og det sprog, han førte. Alle var
da også enige om, at de danske deputerede burde gå til Slesvig,
kun Hjort Lorenzen modsatte sig og rasede mod sine venner.
Han blev vel bragt til at give efter, men forandrede i sidste
øjeblik sin beslutning og afgav en offenlig erklæring om ikke
at kunne underkaste sig dette formentlig forsmædelige vilkår.
De andre måtte da bøje sig for hans vilje. Men hvor langt
han her havde skudt over målet, viste sig to år efter, da han
var død og de danske deputerede uden indsigelse gik til
Slesvig, medens kun én af dem, Nis Lorenzen, forbeholdt sig
„somme tider“ at tale dansk. Da sagen dengang (11846)
forelagdes i statsrådet, holdt alle ministre for, at der ikke var
nogen grund til at gå videre, således som kongen ønskede;
selv kronprinsen (Fredrik VII) ytrede, at „det kun var
agitation, mere fremkunstlet end virkelig“.
Den store bevægelse i København og kongeriget, som fik
sit udtryk i en adresse med 20,000 navne, vakte ganske
naturligt bitre følelser hos kongen. Da prof. Schouw overrakte
ham den, svarede han: „Jeg erkender gerne det patriotiske
sindelag, som har fremkaldt denne adresse og som jeg deler
med Dem; de offenlige foranstaltninger til det danske sprogs
opretholdelse i det nordlige Slesvig vidner noksom derom.“
Han kunde, fortsatte han, ej her svare på en sag, som
behandledes i en valgt forsamling i en anden landsdel; dog vilde
han ytre, at fædrelandssindede mænd hellere må optræde
forsonende end énsidig og at det er lettere at forurolige end
berolige sindene: „det første sker ved at samle underskrifter
rundt om i landet, det sidste overlader De til kongen. Dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
