Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den sydlige halvdel, vesteramtet, Sundved og Sønderborg by.
Over halvdelen af de 12 repræsentanter (stæderne Haderslev,
Åbenrå og Tønder, Ærø, Als, Åbenrå og Tønder amter) stemte
altså for en simpel afvisning af sagen. Også de to godsejere:
Hertugen af Avgustenborg og Kittel på Skovbølgård måtte
siges at være dansktalende Nordslesvigere; de stemte med det
tyske flertal.
Således forelå sagen, da den (ikke på grund af nogen
ualmindelig forhaling, men sammen med alle stændersager,
som ikke straks havde ført til udstedelsen af love) nogen tid
forud for den næste stændersession, i foråret 1844, indstilledes
til afgørelse.
Det tyske kancelli, som jo havde at gøre indstillingen,
holdt sig til Petersen-Dalbys mindretalsforslag. Dette var det
eneste korrekte. Flertallet havde ikke svaret på kongens
opfordring, men frarådede, hvad der var hans vilje; Nis Lorenzens
forslag gik ligeledes uden om spørgsmålet ved at opstille en
abstrakt fordring, der lige så lidt svarede på reskriptets
spørgsmål. Petersens forslag derimod præciserede, hvad det kom an
på: at give de deputerede en lovlig ret, hvor hidtil
forsamlingens skøn havde været afgørende, og at sikre protokolleringen
af de danske taler; en tysk taler havde derfor ogsaa med rette
gjort gældende, at dette forslag „ikke indeholder andet end
det, som i det allerhøjeste reskript er forelagt stænderne, og
hvorom disse nu har at rådslå“. Kancelliets indstilling gik da
også kun ud på at sætte dette forslag i lovform og påbyde
ansættelsen af danske hjælpesekretærer. Det foresloges
endvidere, at disse skulde være forpligtede til at gengive indholdet
af de danske foredrag mundtlig på tysk. Hovedbestemmelsen
var affattet således: „De medlemmer, som ikke tiltror sig at
være det tyske sprog tilstrækkelig mægtige for at kunne
betjene sig deraf ved deres foredrag i forsamlingen, og som af
denne grund vil bruge det danske sprog, har straks at
tilkendegive forsamlingen deres hensigt. — De i så henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
