Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stænderanordningen. Criminil holdt imidlertid på stændernes
ret ligesom hans broder, kancellipræsidenten. Kongens
resolution gik ud på, at den skulde affattes som foreløbig lov og
straks sættes i kraft, hvorefter stænderne kunde afgive
betænkning om den. Forslaget behandledes igen den 22. og 29.
Marts, og sidstnævnte dag stillede kongen forslag om, at det
også skulde tillades de dansktalende at indlevere danske
skriftlige andragender, som da af hjælpesekretærerne skulde
oversættes og sammen med oversættelsen tilstilles formanden.
Denne ny bestemmelse vakte stærk modstand i statsrådet, og
kongen skriver i sin dagbog: „Jeg måtte med megen
udholdenhed påstå de dansktalendes ret til at indgive deres
skriftlige andragender og forslag på dansk med tysk
oversættelse“.
Det stod utvivlsomt for kongen og for ministrene som en
lojal og rundelig indfrielse af løftet af 2. December 1842, hvad
der nu blev fastsat. I statsrådet den 6. April bestemtes det
derfor, at afgørelsen nu straks skulde offenliggøres „som en
overraskelse for ej at møde modstand fra holstensk side“.
Man tænkte ikke på modstand fra dansk side.
Offenliggørelsen fandt imidlertid ikke sted endnu, og den
20. April skrev Josef Criminil derfor til kongen for at
fremskynde den, før man fik nys om sagens afgørelse i
hovedstaden; dette vilde nemlig gøre et uheldigt indtryk i Slesvig
[som vidnesbyrd om en dansk indflydelse, der havde forhindret
forelæggelsen af et lovforslag], „så meget mere som regeringen
selv overskrider de skranker, den har foreskrevet ved lov, ved
nu at udstede et provisorium, medens den forlanger og venter,
at stænderne skal holde sig indenfor grænserne af skyldig
ærbødighed og mådehold“.
Kongen tillagde dog ikke denne betragtning nogen vægt
og lod sagen ligge, til kancelliet atter mindede ham om den.
Han drøftede den da påny med sin kabinetssekretær Tillisch,
og denne fremhævede det inkonsekvente i at lade
hjælpesekretærerne oversætte de danske foredrag i salen; med samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
