Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ret kunde jo de danske deputerede forlange de tyske foredrag
oversatte; man måtte forudsætte kendskab til begge sprog.
Denne bemærkning, der ikke taler til gunst for den gængse
opfattelse af Tillisch som slesvigholstensk partigænger, tog
kongen til følge og lod denne bestemmelse udgå. Således
underskrev han 9. Maj den foreløbige lov („sprogpatentet“) og
gav den datum efter det sidste statsrådsmøde, hvori den var
behandlet, 29. Marts.
Imidlertid var sagen kommen ud blandt folk, og den
bekendte storm rejstes hele landet over, — ikke i
hertugdømmerne, men i kongeriget. Den er et glædeligt bevis på den
danske sags overordenlige fremgang siden December 1842,
men i dette tidsrum ligger jo også det store vækkelsesarbejde,
som udgik fra Hjort Lorenzens optræden, Kongen selv blev
sikkert overrasket ved den bevægelse, hvis endelige mål:
„det danske sprogs lige ret i hver henseende“, utvivlsomt var
hans eget; men han kunde og vilde ikke af hensyn til den
forandre en aldeles regelmæssig vedtagen bestemmelse. Det
danske mindretal i stænderne havde ikke givet ham andet og
bedre grundlag for en lovgivning; den demonstrative frase om
sprogenes lige ret og den lige så demonstrative afstemning
sammen med det tyske flertal mod det eneste forslag, som
var i overensstemmelse med det af mindretallet med glæde
modtagne reskript, kunde ikke bruges, så længe man ikke vilde
skride til en grundforandring i alle hertugdømmets offenlige
forhold. Kongen udtalte derfor til Lavrids Skau (18. Maj), at
han gerne vilde modtage et nyt mindretalsforslag fra
stænderne og da om mulig give det lovskraft. H. N. Clausen,
Drewsen og andre kongerigske stænderdeputerede lovede
samtidig at rejse en national bevægelse i de danske stænder,
men også dertil behøvedes et brugeligt mindretalsforslag. Med
rette fremhævede Skau i brev til Hjort Lorenzen, der ikke
vilde gå til Slesvig, at dette var i strid med hans egne
konstitutionelle grundsætninger, der måtte føre ham til at gentage
sine fordringer atter og atter, til de blev hørte, at selv de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
