Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian VIII og den danske sag i Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det program, han nu gjorde sig til en så myndig talsmand
for, og han vilde sikkert ikke blive genvalgt; de mænd, som
sluttede sig til ham, fordi han overraskede dem med sit
voldsomme initiativ, var næppe bestemte på at følge ham ret langt
(to år efter gik de uden indsigelse til Slesvig), og den
befolkning, i hvis navn han talte, havde meget delte meninger om
hans optræden. Dertil kom det rent personlige, at hans
økonomiske uafhængighed var tilintetgjort, så han hverken kunde
klare sig ved egen hjælp eller fandt den støtte blandt sine
nærmeste landsmænd, som en politisk fører under sådanne
forhold altid må kunne påregne; han måtte ty til kongerigsk
pengehjælp. Dette medførte jo selvfølgelig, at man stemplede
ham som købt for den danske sag.
Det var derfor vistnok rigtigt, at han ikke gik til Slesvig
oftere; men en anden sag er det, at han ikke burde have
draget sine venner med ind i dette, for sagen i sin helhed
ufrugtbare forløb. Som det nu gik, kom man ikke af stedet;
der mødte ingen danske repræsentanter i stænderne, og
patentet af 29. Marts 1844 udelukkedes fra de bestemmelser om
sproget, som i de følgende år drøftedes for efterhånden at
føres længere og længere frem mod en retfærdig løsning. Men
det fejlsyn, der bringer politiske førere til at forveksle deres
egen stilling med landets, deres egen ære med folkets, er jo
des værre så almindeligt, at vi vel ikke må beklage os over
også at møde det her i vort nationale livs barndom.
Dette er i det væsenlige, hvad der kan oplyses om
sprogpatentet af 1844. Man kan naturligvis have forskellige
meninger om det; men til bevis på kongens vankelmodighed kan
det ikke tjene. Bevægelsen var ilet ham forbi i sprogsagen,
uden at han rimeligvis havde mærket det, og da han så den
skyde op som en storm, frygtede han for, at det skulde føre
til overgreb og forløbelse; men han vilde ret til alle sider.
Da Tage Müller, fortæller Birkedal, under hans korte besøg i
Ribe (13. September 1844) vilde minde ham om danskhedens
sag, svarede han kort: „En konge må ikke være partisk!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>