Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den mundtlige og den nedskrevne, stammer fra de mænd, som
stod midt i kampen og umulig kunde oversé hele dens forløb
eller være fuldt retfærdige mod dem, der enten stod dem imod
eller dog ikke helt sluttede sig til dem. Billedet af den hele
tid har derved fået en vis skævhed, som ikke mere
tilfredsstiller. Nu, da den nationale kamp har antaget en mere
ædruelig form, er det også på tide at se ædrueligere på
fortiden. Vi kan ikke blive stående ved opfattelsen af den
slesvigholstenske bevægelse som et ondsindet oprør fra første
færd, lige så lidt som vi ønsker, at vore modstandere skal slå
sig til ro med at opfatte danskheden i Nordslesvig som frugten
af en dansk „propaganda“. Begge de nationale strømninger
voksede op samtidig og havde begge såvel en historisk som
en folkelig ret. Danskhedens frembrud i Nordslesvig måtte
være en pinlig overraskelse for dem, som holdt på
hertugdømmernes enhed overfor kongeriget, og modstanden mod dens
fremvækst og anerkendelse kan ikke undre os, især da der i
selve den dansktalende befolkning var en så udpræget
selvfølelse overfor kongeriget. Mange af de voldsomme
beskyldninger mod enkelte tysksindede embedsmænd, såvel som mod
hele embedsklassen, trænger til at ses i et noget andet lys
end samtidens partiførere så dem i. Vi bør kunne sætte os
i deres sted og skelne mellem nedarvede fordomme og den
onde vilje og det forargelige hovmod, hvori de tilvisse ofte
gjorde sig skyldige.
Endnu mere gælder det om at vise retfærdighed mod
selve den danske regering, og da især kongen personlig, som
i hine år jævnlig var genstand for de hårdeste domme. At
denne retfærdighed ikke tidligere er vist, kan man vel sige
ligger i den menneskelige ufuldkommenhed, der skal have tid,
ofte rum tid, for at vinde klarhed over det nærmeste. Der
har i virkeligheden alt i mange år i literaturen foreligget en
redegørelse for disse forhold af den højt ansete jurist og
statsmand A. S. Ørsted, som i mange måder vilde have kunnet
rette de gængse domme, dersom man havde agtet på den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
