- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
337

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bidrage til at vedligeholde de bestående forhold; kunde han ej længer
virke i denne ånd, så vilde han trække sig tilbage, navnlig i det
dynastiske spørgsmål, hvis afgørelse ej nu var forhånden, men angående
hvilket han antog, at hertugdømmerne ej burde adskilles. Jeg sagde
ham, at jeg i denne som enhver henseende regnede på, at han vilde
handle som en ærlig og tro statholder, hvilket han lovede.

Vi formente begge, at det kunde være rigtigst at udsætte
udnævnelsen til statholder; men da jeg efter hans afrejse d. 24.
[det var d. 23.] i statsrådet meddelte min beslutning og sagde, at jeg
med fuld tillid Overdrog ham statholderskabet, mente Stemann og prins
Ferdinand, at det var bedre straks, A. V. Moltke ligeså (når ikke hele
posten kunde spares). Jeg bestemte mig derfor til at udfærdige
udnævnelsen straks.

Følgen heraf har været gr. Otto Moltkes retraite; han har d. 26.
bedet om sin afsked fra kancelliet — jeg venter det skriftlig.

Den 25. tilskrev jeg konferensråd Holten i Helsingør at afbryde
underhandlingerne med de svenske kommissærer, der kun fordre
offere af os, men intet byde i erstatning. Sendt mit brev til geh. st.
m. Krabbe, som svarede og rådede til at give efter og tilstå de svenske
de forlangte 10,000 rdl. Jeg sendte brevet desuagtet bort, som havde
til følge at underhandlingerne afbrødes d. 26.

Herover yderst fortørnet sagde Krabbe mig den 27., at han så
han havde tabt min tillid, at jeg ikke behøvede nogen minister, men
snarere en depechesekretær, og at han måtte begære sin afsked. Jeg
svarede ham med megen rolighed, at når han indgav sin ansøgning
om afsked, skulde han få mit svar; jeg kunde ej billige, at man stedse
gav efter for Sverig og at man havde lovet dem 10,000 rdl., hvilket
han nægtede. Jeg holder ham nu på ordet.

(Søndag) 27. Jeg har bestemt mig til at tage gr. Reventlov
Criminil til minister for de udenlandske sager, Dankwart til direktør.

29. Da geh. st. m. Krabbe ved referatet d. 28. slet ikke gentog
sin ansøgning om afsked, tilskrev jeg ham d. 29., at han ej måtte
udlægge min tavshed, som om jeg ventede han skulde forandre sin
beslutning om at søge afsked; vi skiltes iøvrigt som venner.

Samme dag bragte han mig sit brev med ytring, at han vedblev
sit ønske om afsked, hvorved han ventede at opfylde mine hensigter,
han trøstede sig ved min velvilje osv.

30. I statsrådet sagde jeg, at jeg havde modtaget gr. Otto
Moltkes ansøgning om afsked og beklagede, at hans helbredstilstand
skulde nøde ham dertil [1]. Ligeledes havde geh. st. m. Krabbe Carisius


[1] Sml. kongens brev til grev Rantzau (2 April): „O. M. vil, tror jeg, give det
udseende af, at hans afgang har sin grund i prinsens udnævnelse, i virkeligheden må
den søges i hans nedbrudte helbred, der for tiden gør ham uskikket til forretningerne.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free