- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
338

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fundet sig foranlediget til at søge sin afsked, som jeg også havde
antaget, og bevidnede jeg her, hvormeget jeg skønnede på den nidkærhed,
han havde udøvet i min tjeneste — hvorved også meget i de to år
var udrettet. Han svarede med erkendtlighed, som jeg påskønner.

Samme dag undertegnede jeg disse geh. st. ministres afgang og
gr. Reventlov Criminils udnævnelse til geh. st. m. for de udenlandske
sager og general prokurør Ørsteds udnævnelse til geh. st. minister.

31. Besøgt geh. st. m. Reventlov Criminil, som jeg fandt i god
bedring.

1. April indførte jeg geh. st. minister Ørsted i statsrådet, sigende:
„vil De nu indtage den plads, hvortil min tillid har kaldet Dem og
som enhver fædrelandsven vil glæde sig ved at se Dem indtage“.

4. Aftalt med amtmand gr. J. Reventlov Criminil, at han tiltræder
som præsident for det Sl. H. L. kancelli, gives 1000 rdl. personligt
tillæg og tør opholde sig på sit gods nogle måneder om sommeren.
Jeg tror at have truffet et såre godt valg. [Ordren til C. i den
anledning at komme til Kbhvn, var afgået d. 30. Marts.]

20. Juni. Hertugen af Avgustenborg med familie ankom i besøg.

(Søndag) 3. Juli. Samtale med hertugen.

Hertugen ønskede at eksplicere sig med mig, om jeg havde noget
imod ham eller noget at bebrejde ham, da han vidste med sig selv, at
han hverken i sin tanke eller handlemåde fortjente det.

Jeg svarede ham, at jeg ej mistænkte ham for noget foretagende
eller falskhed mod min person, men at hans stilling førte det med sig,
at han af mange var anset som et parti-overhoved, nemlig for det
slesvig holstenske parti, der fremsætter hertugdømmernes forening,
selv under en forudset adskillelse fra Danmark, som det højeste gode
for samme, og nægtes kunde det ikke, at han ved de under hans
indflydelse udgivne skrifter i udlandet under navn af Elleton om
arvefølgen i Slesvig til fordel for det Avgustenborgske hus havde givet
sådan tanke næring.

Han svarede derpå, at han aldrig havde skrevet, undtagen når
hans hus’s rettighed var bleven angrebet i offenlige blade, som af
prof. Paulsen; at mange delte den anskuelse af hertugdømmernes
forening, og at det bedste bevis på, at han ej vilde stifte parti, var at han
havde bekæmpet det demagogiske væsen, skattebevillingsret osv. i stedet
for at sætte sig i spidsen for dette.

Herpå svarede jeg, at jeg erkendte, at han havde bekæmpet de
revolutionære tendenser i stænderforsamlingen, men at det derimod var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free