- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
350

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forbeholde vi os, efter at have modtaget deres betænkning,
derom at tage nærmere beslutning“. —

Under 17. Maj udstedte Hjort Lorenzen en offenlig
erklæring om ikke at ville møde i stænderne, sålænge dette patent
stod ved magt, og i de følgende dage fulgte Nis Lorenzen,
Posselt og Jepsen hans eksempel. I steden for dem mødte i
Juli i stænderne suppleanterne Esmarch, A. F. From,
Petersen-Nissumgård og Matzen-Krammark. Kun From, der var (stiftende)
medlem af den slesvigske forening, erklærede i henhold til
patent af 29. Marts at ville tale dansk, hvad der fremkaldte
en protest mod dettes gyldighed fra et par advokaters side.
Der stilledes intet ændringsforslag til patentets fortolkning af
„dansktalende deputerede“.

Brev fra L. Skau til Hjort Lorenzen, dat. København,
21. Maj 1844.

Skau kalder heri den beslutning ikke at møde i stænderne for
„det afsindigste af verden“: „at forlade stændersalen er det samme
som at rømme marken, og erklæringen, som Du og Nis Lorenzen
ønsker offenliggjort, vil ingenlunde gøre den virkning, som Du tror;
thi uagtet stemningen er overmåde varm for de slesvigske anliggender
her i staden, så er den dog ingenlunde af den beskaffenhed, at man
kan vente en demonstration, der kan føre til noget, og en svag
demonstration gør mere skade end gavn“.

„Fremdeles, — det er ganske uparlamentarisk. Læg blot mærke
til slavehandelens historie i det engelske parlament — jeg tror det
var tyve gange i rad, at en mand i parlamentet bragte denne sag på
bane, inden han fik sine meninger om afskaffelsen af den
umenneskelige handel sat igennem; og kunde noget lignende ikke blive tilfældet
her? Hvor kan man vente at besejre så mægtige modstandere så at
sige i en eneste stænderdiæt? Du er konstitutionel sindet — nu ja,
vis da også i gerningen, at Du er i besiddelse af den konstitutionelle
sejhed og udholdenhed, og husk vel på, at vi ikke bor i Frankrig,
men i det kolde Norden, hvor [man] ingenlunde kan regne på
lidenskabelighed, da denne er unaturlig, og at man her må være glad, når
der blot findes varme.“ „Kongen har jeg overbevist om, at patent af
29. Marts duer ikke, og jeg har truet (!) ham til at love at forandre
det
, når der indgives et minoritetsvotum fra stænderne. Mere kan der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free