- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
357

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

have dermed at bestille. Biskoppen havde de derimod tillid til. De
gentog mundtlig andragendet om forligelseskommissioners oprettelse
ligesom i Danmark, men de ønskede selv at vælge deres
forligelseskommissærer. Jeg svarede dem, at denne indretning havde vist sig
gavnlig i Danmark, men anderledes end de her vare indrettede kunde
de vel ej vente dem indrettet for dem. Hertil svarede L. Skau, at
tilliden da vilde mangle, thi de kunde ej vente, at advokaterne derved
vilde knækkes; nu forligtes næsten ingen sag for amtmanden.
Amtmand Tillisch var den eneste, som havde bestræbt sig at forlige. Jeg
gav dem svar, at denne sag vilde blive overvejet, når petitionen
indkom.

De androg gentagende på, at stænderforsamlingen måtte forflyttes
til Flensborg, deres deputerede vovede sig ej til Slesvig, det var for
langt til at bønderne kunde komme dem til hjælp. Jeg advarede dem
mod enhver voldsomhed, hvilken kun vilde komme dem selv til skade.

Som deltagende i sognekirkeudgifterne mindede de igen om
tiende- og kirkekassesagen i Haderslev amt. Jeg svarte dem, at det
var en stændersag, som vilde blive foretaget, men at forholdet der var
det samme som på Als og Ærø, hvor kongen var kirkeejer og lod
kirkemidlerne forvalte. „Over denne forvaltning er det just vi klage;
den er indhyllet i mørke og vi kan anføre eksempler på, at
reparationer har kostet langt mere end de burde, et kirkevindue 70 rdl.,
ingen licitationer afholdes“ osv. Det er især over kirkekasserer
herredsfoged Kier de klage og at amtmanden holder med ham.

De påstå, at amtmanden og amtsforvalter Krogh have tegnet sig
på Tidemanns subskription til landsbanken og at Krogh har tvunget
bønder til at tegne sig.

Jeg sagde til Skau, at jeg havde glædet mig over, at han ved
sin tale på Gram havde befæstet tilliden til kongen, hvorpå han
svarede, at det var hans bestræbelse, men nu måtte man i gerningen
bestyrke denne gode tro og tillid. Overhovedet fandt jeg mere trods
og selvtillid hos ham her end på Før, hvor jeg så fuldkommen måtte
erkende hans sindelag og gaver.

Noget må der fra regeringens side ske for at bestyrke disse
ellers gode undersåtters tillid.

Om ordener sagde Skau, at Krogh havde rost sig af det
ridderkors, kongen havde givet ham, men at det derfor også var kommet så
vidt, at bønderne vogtede sig for enhver, som var benådet med orden.

Afsendelsen af denne deputation var besluttet i den slesvigske
forenings møde d. 16. Okt. (her er dog kun tale om Nissen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free