Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kancelliskrivelsen af 3. Oktober, hvad der måtte være stødende, når
denne blev offenlig bekendt).
13. Okt. 1846 udkom sprogpatentet som endelig lov; det
vakte denne gang ingen bevægelse, rimeligvis fordi lederne af
den offenlige mening havde fået de af Flor givne oplysninger.
Da stænderne åbnedes 21. Okt., afgav Nis Lorenzen den
erklæring, at han forbeholdt sig „at betjene sig af det danske
sprog i de tilfælde, hvor det måtte falde ham svært efter
ønske at udtrykke sig i det tyske sprog“. Posselt og Jepsen
bemærkede intet i den retning; Hjort Lorenzen var død og
afløst af sin tyske suppleant.
Som bekendt opløste stænderforsamlingen sig den 4.
December efter et sammenstød mellem den kongelige
kommissarius, regeringspræsident Scheel, og hertugen af Avgustenborg
som flertallets fører.
Det nye stændervalg, i Februar 1847, bragte et udpræget
dansk mindretal af seks medlemmer: tre fra Haderslev amt,
og tre fra Ærø, Als og Sundved, alle med danske suppleanter
(de deputerede var: Hans Kryger-Bevtoft, jur. kand.
Wiimh-Slavgård, Nis Lorenzen-Lilholt, skipper Brandt-Ærøskøbing,
synsmand Bladt-Tanslet og tingskriver Jepsen-Rinknes). Dertil
kom som tidligere to dansksindede Flensborgere (Jensen og
Schmidt). Der var nu kun to tyske deputerede fra
dansktalende landvalgkredse (Tønder og Åbenrå amter), fire fra de
dansktalende købstæder.
Denne stærke fremgang fra tre til seks faste stemmer gav
selvfølgelig den danske sag et stort opsving, som straks viste
sig i en „slesvigsk folkeadresse“ til kongen, dateret
„Nordslesvig, i begyndelsen af Marts 1847“. Den er affattet både
på dansk og tysk og dens hovedindhold er følgende:
Der udtales først en ubetinget tillid til kongen: „Vi have
altid med glæde følt og med taknemmelighed erkendt, at himlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
