- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
384

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunne vi ej finde deri, skønt det er dumt affattet; også dette
fortjener ej at ænses.

Scheels idé at hæve den slesvigske forening for at kunne
hæve den slesvigholstenske forening [sml. s. 358] kan jeg ej
bifalde; kun hvem der fortjener det, skal straffes.“

Kongeligt reskript af 19. Maj 1847 angående omdannelsen
af Haderslev latinskole i lighed med de kongerigske skoler,
med dansk undervisningssprog.

14. Maj 1847 skriver kancellipræsident K. Moltke til
kongen i en „indberetning“, at denne „for nogen tid siden“
mundtlig har befalet ham at sende den forestilling om en
reform af de lærde skoler i hertugdømmerne, der var foranlediget
af de holstenske stænders andragende 1844, til den ny
organiserede regerings betænkning, og derved særlig afæske den sin
mening om en omdannelse af Haderslev lærde skole til en
dansk undervisningsanstalt. Skolernes tilsynsmand, etatsråd
prof. Nitzsch, havde 31. Marts foreslået at lade det blive ved
en del dansk i de nederste klasser, hvorefter sproget skulde
overlades til „privatøvelse og læsningen af danske bøger“. Da
greven nu går ud fra, at kongen efter de ytringer, han har
brugt, holder det for en retfærdigheds handling overfor den
danske nationalitets krav at give Haderslev skole dansk
undervisningssprog, vil han ikke gerne fremkalde diskussion derom
i kancelliet eller regeringen, som om det var et åbent
spørgsmål, og han forelægger derfor udkastet til et reskript, hvori
sagen afgøres.

Dette kongelige reskript, udstedt 19. Maj 1847, bestemmer
(efter nogle bemærkninger om at regeringens erklæring om
undervisningsplanen skal indhentes) følgende:

„Derhos har vort kancelli at meddele den slesvigholstenske
regering, at det er vor allerhøjeste vilje, at hele undervisningen
på Haderslev lærde skole skal meddeles i det danske sprog,
dog således at ved siden af undervisningen i modersmålet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free