Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det blev overdraget til Bardenfleth, Hvidt og Monrad i
det enkelte at udarbejde den valglov, som skulde forelægges
stænderne, og senere overdroges det ligeledes til dem at skrive
et grundlovsudkast. Måske tænkte man herved på en slags
repræsentation af de tre højere samfundsklasser:
embedsaristokratiet, borgerstanden og de lærde; men som det var disse
sidste, der fremfor alle gav årets bevægelser deres præg,
således blev det også Monrad, som i virkeligheden skrev
grundloven. Hans håndskrift er endnu bevaret og bærer overskriften:
„materiale til en forfatning“; dette første løse udkast er i alle
væsenlige træk det senere lovforslag.
Afdøde gehejmeetatsråd Krieger har en gang for mange
år siden foræret mig dette aktstykke, som han var kommen i
besiddelse af under grundlovsforhandlingerne. Hermed fulgte
et andet håndskrift fra disse forhandlinger, et fuldstændigt
forfatningsudkast fra Marts 1848, affattet af den tidligere nedsatte
kommission: Ørsted, Karl Moltke og Bang; — til dette var
der imidlertid ikke taget mindste hensyn i rigsforsamlingens
udvalg. Og dog repræsenterede det summen af de overvejelser
og erfaringer, som landets mest indsigtsfulde mænd i en hel
menneskealder havde syslet med for at grundlægge et nyt og
tidssvarende regeringssystem, en forfatningsmæssig statsordning
for det danske monarki.
Man véd kun meget lidt om det store arbejde, som var
nedlagt i forfatningssagens drøftelse forud for 1848.
Stænderanordningerne af 1831 og 1834 affærdiges med den oplysning,
at de er udarbejdede på grundlag af og i lighed med de
preussiske tilsvarende love af 1823, — det skulde altså være
noget udefra indført, dårligt svarende til vore samfundsforhold
og uden et herfra udgået initiativ. Prof. Schiern, der jo stod
hin tid nær, dolerede i sine forelæsninger i stærke udtryk over
denne uselvstændighed i vor politiske udvikling, som jo havde
gentaget sig 1848.
I virkeligheden var denne uselvstændighed med hensyn
til stænderforfatningen dog langt mindre end det almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
