Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
antages; det meste var her oparbejdet på hjemlig grund og i
dyb overensstemmelse med hele vor foregående og samtidige
udvikling. Men for at forstå dette er det nødvendigt at gå
tilbage til de ældre forhandlinger om en forfatning for Holsten,
— forud for de preussiske provinsialstænder.
Vi har over de bryderier og ulykker, som forbindelsen
med den tyske del af hertugdømmerne i den sidste snes år
bragte os, været nær ved at glemme de store fordele, som
monarkiets sammensætning til sin tid frembød. Også vor
politiske udvikling har i det halve århundrede, som ligger
mellem Norges og hertugdømmernes tab, i denne forbindelse
haft en berigelse, en dybere baggrund, som det pludselig vakte
forfatningsliv i vort gamle broderland Norge i det samme
tidsrum savner. Forholdet til det tyske forbund, modsætningen
mellem de to nationaliteter med hver sit universitet og sin
literatur, den indviklede historiske ret i hertugdømmerne med
deres ridderskab og landskabsretter, modsat den danske kongelov
og hele den demokratiske lovgivning i kongeriget, har vel nok
på mange punkter virket hæmmende og lammende på vort
politiske liv; men disse forhold har tillige haft en overordenlig
betydning til at ægge evnerne, vække de nationale kræfter og
give udviklingen en fylde og det offenlige liv en rigdom og
flugt, som en fredelig forfatningsbrydning i et ublandet dansk
land aldrig vilde have nået.
Når modsætningen mellem monarkiets to hoveddele i den
sidste halvdel af hint tidsrum mere og mere bar hen imod et
ulægeligt brud, så var den i første halvdel et særdeles
velgørende incitament for udviklingen. Forfatningsspørgsmålet
kunde og måtte ikke rejses i kongeriget og Slesvig, før det
kongelige reskript om indførelsen af rådgivende stænder i
Februar 1831 var bleven offenliggjort; indførelsen af en virkelig
forfatning måtte ikke drøftes i Fredrik VI’s levetid. I Holsten
kunde det derimod ikke forbydes, da forbundsakten lovede de
enkelte stater repræsentative forfatninger, og den første halve
menneskealders forfatningskampe i monarkiet udkæmpes derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
