Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dyb human dannelse, nedarvet fra forrige århundrede, gik her
hånd i hånd med en levende begejstring for det genfødte
Tyskland og den alvorligere ånd, der som en reaktion mod
det franske væsen gav tiden sit præg. Også fyrsteslægterne
sluttede sig nøje til dette samfund: hertugen af Avgustenborg,
som dog døde kort efter freden i Kiel, medens hans sønner
endnu var unge; Hesserne, den gamle statholder, landgreven
på Gottorp, og hans søn, den kommanderende general prins
Fredrik i Rensborg; endelig hertugen af Holsten-Beck på
Wellingsbüttel, præsident for det patriotiske selskab, og efter ham
sønnen, hertug Vilhelm af Glücksborg, hs. maj. kongens fader,
der var landgrevens svigersøn og kongens svoger. Der var i
dette samfund, som samlede sig i en snæver kreds om Kiel,
en social styrke, en intelligens og en dygtighed, som måtte
skaffe det afgørende betydning som faktor i monarkiet; der
gaves i det danske hovedland intet helt tilsvarende.
Dette samfund attråede intet mindre end at løsrive
Holsten eller hertugdømmerne fra Danmark; det var tværtimod til
det yderste lojalt. Den første politiske livsytring er en ytring
af lojalitet. Der var under den kortvarige okkupation af Kiel
gjort et forsøg fra tysk og svensk side på at rokke
Holstenernes troskab mod det danske kongehus. A. W. Schlegel,
som fulgte med grev Platen, der var udsét til statholder i
Holsten, udgav et voldsomt angreb på landets regering, det samme
gjorde den tyskfødte prof. Heinrich, og åndrige damer som
Charlotte Rantzau på Seelust i Kiel og fru Schleiden på
Ascheberg, begge ligeledes fødte syd for Elben, sluttede sig til
ønsket om hertugdømmets løsrivelse. Da derefter Norges
rejsning mod indlemmelsen i Sverige foranledigede fortsættelsen
af landets okkupation i et helt år, hævede der sig også
udenlands stemmer for at kaste Holsten i den store smeltedigel, af
hvilken Napoleons ivrigste fjender skulde hente deres
belønning; man lod forstå, at en preussisk prins (Heinrich) kunde
være villig til at overtage hertugdømmet og fri det for den
skæbne atter at falde tilbage under det „danske åg“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
