Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidste blev kraftig fremhævet af Møsting, der havde statsrådet,
som jo bestod af lutter kongerigske mænd, bagved sig og
støttedes af den danskfødte Rothe, tildels også af de andre
kancelliembedsmænd, men ganske særlig af Heinzelmann. Denne
var en født Ditmarsker og en højt dannet og erfaren mand.
Han havde været lærer ved pædagogiet i Halle og var optrådt
som pædagogisk og filologisk forfatter i græsk; derpå var han
kommen ind i rentekammeret i København, senere som
deputeret i det tyske kancelli; han var her bleven gift med en
søster til Rahbek. I den sidste halve snes år havde han nu
været landfoged i Ditmarsken, og han repræsenterede således
på en fortrinlig måde den frisindede ånd, som dengang og
længe efter var fælles for dette støtte bondefolk og den oplyste
offenlige mening i Danmark. Møsting forhandlede da også
særlig med Heinzelmann om alle principielle spørgsmål, og det
blev i virkeligheden dem, som gav forfatningsarbejdet sit præg.
Til det holstensk-aristokratiske parti sluttede derimod Otto
Moltke (af Espe) sig i alle væsenlige spørgsmål;
standsinteressen overvejede altså for alle parter de nationale hensyn.
At følge forhandlingerne i det enkelte vilde føre for vidt;
kun den repræsentative forsamlings sammensætning har da
også fremtrædende interesse. Det aristokratiske parti holdt
her på to kamre, det første bestående af ridderskabet, eller
som indrømmelse desuden enkelte høje embedsmænd, det andet
sammensat af de tre stænder: godsejere, borgere og bønder.
Heinzelmann holdt på ét kammer og fremsatte alt i brev til
Møsting af 17. Novbr. det grundforhold, som senere i det
væsenlige blev fulgt i det danske monarki lige til 1848: 8 af
ridderskab og klostre, 4 godsejere, 11 fra stæderne og 16 fra
landdistrikterne, ialt 39. Da kommissionen imidlertid med
stort flertal stemte for to kamre, forlangte han alle tre stænder
repræsenterede i dem begge, da hele forfatningen ellers vilde
blive upopulær. Møsting stillede da forslag om tre kurier i
ét kammer, efter de tre stænder. Det adelige parti tilbød nu
optagelsen af medlemmer fra andet kammer i første, indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
