Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
halvdelen af ridderskabsmedlemmerne. Vinteren gik med altid
nye kombinationer, indtil man i Marts foreløbig sluttede
forhandlingerne for at få kongens afgørelse af stridsspørgsmålene.
Det store flertal holdt da på ridderskabets ret til helt eller
aldeles overvejende at besætte første kammer; mindretallet, nu
kun bestående af Møsting, Heinzelmann og Rothe, vilde kun
have et begrænset antal af ridderskabets medlemmer og begge
kamre som repræsentation for alle tre stænder.
Den kongelige resolution faldt først over et år efter, den
15. Maj 1818; den gik ud på, at kommissionen skulde
udarbejde to forslag, et med to og et med tre kamre; det første
kammer skulde i begge tilfælde bestå af valgte medlemmer af
ridderskabet og de af kongen nobiliterede godsejere, dertil
visse høje embedsmænd. Repræsentanterne, henholdsvis for
stæderne og for de uadelige godsejere og bønderne, skulde
danne enten et eller to kamre. Dette sidste forslag (med ialt
3 kamre) trådte nu mere og mere i forgrunden og havde
øjensynligt de danske statsmænds sympati. Forhandlingerne førtes
imidlertid denne gang kun i et par måneder, hvorefter de igen
udsattes til det følgende år. De åbnedes da med en kongl.
resolution af 1. Maj (1819), som fastslog, at der skulde være
3 kamre, og i de følgende 6 uger udarbejdedes der nu nærmere
bestemmelser herom, til et endeligt forslag (af 18. Juni).
„Stænderforsamlingen“, som den nu skulde kaldes, kom
herefter til at bestå af et første kammer med 16 medlemmer,
valgte i og af ridderskabet og de af kongen nobiliterede
godsejere, 4 høje embedsmænd og besidderne af de oldenburgske
og hessiske fideikommisser; et andet kammer med 24
medlemmer, valgte af stæder og flækker, og et tredje kammer,
bestående af 6 medlemmer, valgte af de fra første kammer
udelukkede godsejere, og 28, valgte af bønderne i alle
hertugdømmets distrikter, altså også på de adelige godser.
Valgene til forsamlingen skulde finde sted forud for hver
samling, hvert tredje år. Foruden de almindelige personlige
egenskaber, deriblandt kristelig tro, skulde vælgerne til første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
