Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1823) i begge sine hovedled: den gamle forfatning i Holsten
kunde ikke anerkendes for at være i „virksomhed“, og
forbundsdagen havde intet at gøre med Slesvig. Desværre
benyttede regeringen ikke denne udtalelse til nu at ordne
Holstens forfatningsforhold efter det fuldt udarbejdede udkast,
samtidig med at Preussen indrettede sine „provinsialstænder“ ;
Slesvigs og kongerigets styrelse kunde da senere være bleven
ordnet efter fornyede overvejelser og aldeles uafhængig heraf,
uden at man havde behøvet at frygte forbundets indblanding.
Det er måske den mest skæbnesvangre forsømmelse i hele vor
nyere politiske historie.
Det eneste, der blev gjort i henhold til det af den
kongelige afsending i Frankfurt ved denne lejlighed givne løfte om
at fremme forfatnings sagen, var nedsættelsen af en ny
kommission til at udarbejde forslag om oprettelsen af en øverste
domstol i Holsten som forberedelse til stænderforfatningen.
Disse overvejelser endte med indstillingen om en sådan
domstol og en særlig provinsialregering for Holsten, for helt at
adskille dommervirksomheden fra administrationen (10. Nov.
1826). Men iværksættelsen kom heller ikke her. Ansvaret
herfor må sikkert især søges i det tyske kancelli, der ikke
vilde have hertugdømmerne adskilte, og det falder da fremfor
alle på dets danskfødte præsident Otto Moltke.
Kongeriget og Slesvig havde stået aldeles udenfor alle
disse forhandlinger. Da Dahlmann under stænderkommissionens
første session havde fået en adressebevægelse i gang i de
slesvigske byer for en tilslutning til den holstenske forfatning,
var motivet de truende udsigter til en forringelse i
kreditforholdene overfor Hamborg, og da der i omslaget 1818
samledes underskrifter på en adresse i lignende retning fra begge
hertugdømmerne, fik den kun 12 navne fra Slesvig mod 140
fra Holsten. I kongeriget blev enhver ytring i retning af
forfatningsforandring strængt undertrykt, medens der iøvrigt fandtes
en forholdsvis liberal trykkefrihedslovgivning; denne var endnu
liberalere i Slesvig, hvorfor også Kieler-professorernes sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
