- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
408

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sætte dem i stand til at danne sig en begrundet mening om
rigets økonomiske forhold.

Hvad valgretten angik, vilde han det mest mulige udvide
den ud over den først givne ramme. Foruden grundejendom
mente han at også skatteansættelser og kapitalformue måtte
give adgang til valg; han vilde gå ned til 2 tdr. hartkorn
eller 16 rbdl. arealskat på landet, 500 rbdl. brandforsikring
eller 30 rbdl. skat i stæderne (4000 rbdl. eller højere
næringsskat i København). En i to år bunden formue af 10000 rbdl.
skulde overalt give valgret. Valgbarheden skulde ikke knyttes
til strængere bestemmelser end valgretten. Endvidere vilde
han, at gårdfæstere og sognepræster med præstegård skulde
have samme ret som selvejere. Jøderne vilde han i strid med
de preussiske love give valgret. Justitiarer og biskopper vilde
han have ind i forsamlingerne tillige med professorer. Valgene
vilde han have foretaget ved valgmænd som i Norge, Preussen
og de sydtyske stater, således at valgene fandt sted efter
amter, med 2—3 deputerede under ét.

Intet af dette trængte igennem i statsrådet, uden
bestemmelsen om at gårdfæstere fik valgret. Af hensyn til den
højere census, som tyske kancelli havde tænkt sig, blev
valgretsbetingelsen fordoblet og valgbarheden gjort afhængig af en
firdobbelt grundejendom, al anden adkomst til valgret faldt
bort; gårdfæstere skulde have 5 tdr. hartkorn for at få valgret.
For hertugdømmerne knyttedes valgretten til en landejendom
til 3200 rbdl. skatteværdi, eller en købstadsejendom af 1600
rbdl. brandforsikring (i de største byer det dobbelte).

Da disse spørgsmål blev afgjorte i statsrådet (April 1832),
var der alt udnævnt „erfarne“ og „oplyste mænd“, henholdsvis
fra hertugdømmerne og kongeriget, til at gennemgå
lovforslagene, der nu blev trykte i den vedtagne form. De erfarne
mænd trådte sammen i slutningen af samme måned og
forhandlede i en 4—5 uger, derefter kom de oplyste sammen
den 10. Juli og afsluttede midt i Avgust. Møderne holdtes
på Kristiansborg under forsæde af vedkommende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free