Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
statsrådet. Jeg kan kun til Dem sige, at jeg i almindelighed
beklager, at den vil lade meget at ønske, og at den for at
samstemme med hertugdømmernes, som hver gang først er
refereret, langt fra ikke har den frisindede ånd, som den efter
mit skønnende kunde og burde have, når en Ørsted og
ligesindede vare blevne hørte. Den vil ej tilfredsstille, og i mange
henseender fortjener den dadel, som den ej vil undgå. Min
skyld er det ikke.“ Og da han 29. Maj 1834 oversendte de
endelig udfærdigede anordninger af 15. s. m., skriver han:
„Skønt jeg selv har haft del i denne forordnings affattelse, så
er jeg langt fra at finde den fuldkommen svarende til hvad
man kunde ønske. Især vil den strænge regel om grundejerne,
med udelukkelse af beneficiarier og alt hvad der indirekte
kunde åbne forsamlingen for mere intelligens, finde grundet
dadel . . . Den 87. § [om udgivelsen af en stændertidende]
er den vigtigste i sine følger, for at institutionen ej skal falde
i dvale“ [som i Preussen]. Sin egen interesse for den nye
institution viste prinsen ved at deltage i det første stændervalg
som valgberettiget i „de mindre landejendomsbesidderes“ klasse
(for Sorgenfri). Da valghandlingen fandt sted på hans svoger
Hessen-Philipsthals bisættelsesdag, anmeldte han dette for
valgbestyrelsen og mødte efter aftale to dage senere i det Wærnske
institut på Frederiksberg for at afgive sin stemme for
kammerråd Drewsen til deputeret og overretsprokurator kancelliråd
Payngk til suppleant.
Som bekendt gik hans bekymringer m. h. t. den offenlige
menings interesse for stænderne ikke i opfyldelse. Både
valgene og det offenliggjorte finansbudget vakte en bevægelse,
som man ikke tidligere havde kendt, og samtidig rejste der
sig en storm i anledning af den truende indskrænkning af
trykkefriheden. I løbet af et par år fortrængte den politiske
interesse alt andet; som en længe opdæmmet flod skyllede
den hen over hovedstadens vel opdyrkede æstetiske, filosofiske
og videnskabelige marker. I virkeligheden var der ved den
så længe og modent overvejede stænderforfatning gjort en vigtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
