- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
415

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tanker, der almindelig næredes i den danske befolkning: „At
hertugdømmernes befolknings pluralitet skulde være gunstig
stemt for en slig for hele riget fælles forfatning, kan man jo
ikke vente; men den begejstring, en slig forholdsregel vilde
vække i hele kongeriget og i en, skønt måske ikke stor del
af Slesvig, vilde dog vist give regeringen en sådan støtte, at
alvorlig modstand blev umulig for hertugdømmerne.“ Kongen
svarede herpå: „Uden at udbrede mig videre over denne
ansvarsfulde sag, ville du tro, at den dagligen er genstand for
mit overlæg og for min bekymring, og at det er mig kært, at
du uforbeholdent har ytret dig for mig, ligesom den vil vorde
mundtlig omtalt imellem os, når jeg ser dig igen.“

I virkeligheden havde han alt indledet forhandlinger med
sine rådgivere om oprettelsen af et udvidet statsråd. I et
sådant, mente han, vilde det være lettere at forene mænd fra
de forskellige landsdele for da at forberede en fælles
repræsentation. Gennem Karl Moltke, præsident i det tyske
kancelli, — søn af den foran nævnte Adam Moltke til Nütschau
og i begyndelsen af 30’erne blandt talsmændene for
hertugdømmernes uadskillelighed, — trådte han i forbindelse med
brødrene Reventlov, Ernst til Farve og Frits i Pretz,
ridderskabets førere, for at vinde dem for sine planer. Den 22.
Juli, få dage før sin afrejse til det årlige sommerophold på
Før, tilstillede kongen gehejmestatsrådet og kancellipræsidenten
i en udførlig afhandling sin plan til et udvidet statsråd.

Dette statsråd, i hvilket ikke kongen, men en
gehejmestatsminister skulde føre forsædet, skulde bestå af de
kongelige prinser, statholderen i hertugdømmerne, præsidenterne for
regeringen på Gottorp og overappellationsretten, guvernøren
i Lauenburg og en generalsuperintendent; fra kongeriget
justitiarius i højesteret og Sjællands biskop. Iøvrigt høje
embedsmænd og tillidsmænd, især fra stænderforsamlingerne. Da
det tillige var meningen at omdanne kollegierne til ministerier,
skulde statsrådet deles i sektioner, svarende til et eller flere
af disse: 1) for udenlandske sager, handel og industri, samt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free