Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Otto Moltke. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i brev til grev Rantzau og i gehejmestatsrådet. Der tilføjes,
at studenterne i anledning af afskedigelsen vilde have bragt
greven et fakkeltog.
Der er for dem, som kender vor nyere historiske literatur,
ikke noget påfaldende i denne opfattelse; der er alders hævd
for at forklare enhver konflikt med danske folk, i hvilken kong
Kristian VIII har været part, på bekostning af hans mod,
sandhedskærlighed eller politiske forstand. Men ligesom vi
forlængst er komne bort fra det servile standpunkt, i ethvert
historisk sammenstød mellem konge og undersåt ubeset at give
den sidste skylden, således turde det være på tide nu også
at overvinde den børnesygdom i den frie diskussions
udvikling, uden videre at forudsætte det modsatte.
Således ganske særlig i det foreliggende tilfælde. Dersom
hr. overlærer Rosing havde læst min korte redegørelse for
„udnævnelserne i Marts 1842“ med større opmærksomhed,
vilde han have lagt mærke til, at kongens påstand om Otto
Moltkes sygdom ikke først fremkommer efter afskedsbegæringen,
men alt 5 uger før. Han skriver nemlig 22. Februar til
hertugen, efter at have talt om Møstings afgang: „O. M. tager
formedelst den sædvanlige upasselighed ej heller del i
kancelliet eller i det gehejme statsråd, så at det snart bliver
nødvendigt at rekrutere samme, idetmindste med ministre, om ej
med gehejme statsministre“ (ovfr. s. 333). For at forstå
dette, må det erindres, at præsidenterne for de forskellige
kollegier (her: „ministre“) ikke som sådanne var medlemmer
af statsrådet, men dog altid var tilstede, når deres egne
sager forhandledes. Kongens tanke er da øjensynligt denne,
at Otto Moltke ikke kan vedblive at være præsident for
det tyske kancelli, medens han lader det stå hen, om han
ikke alligevel kan vedblive at være gehejmestatsminister.
Således havde Møsting været medlem af statsrådet indtil
1842, skønt han alt 1831 tog afsked som finansminister;
Kr. Reventlov sad (formelt) i statsrådet indtil sin død 1827,
skønt han 1813 afskedigedes fra rentekammeret osv. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
