- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
428

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Otto Moltke. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vedblev at være uforsonlig . . .“ (Hist. tidsskrift 5. r. II 395).
I et brev til kongen af 11. September 1827 udtaler han sig
selv meget mistrøstig om sine lidelser i de sidste år, og
diplomaten Gierlev siger i brev til Irgens Bergh i Dresden
ligefrem, at O. M. skal have fået vink om at opgive sit embede
som præsident, og tilføjer spydigt: „I statsrådet kan han jo
gerne blive, skønt det rabler hos ham de tre fjerdedele af
året“ (L. Daae, Breve fra danske og norske, s. 144; de sidste
ord er her udeladte).

Hr. overlærer Rosing mener, at min fremstilling af de
forskellige momenter ved Otto Moltkes afgang kunde berøve
ham „den glans, der hidtil har omgivet hans navn“, og han
udtaler håbet om, at han vil „vedblive at stå i historien som
en brav dansksindet mand“. Derom er jeg også overbevist;
vi skylder ære og tak til hver den, som i hine forvirrede tider
tidlig eller sent fandt det rette stade og efter evne bidrog til
at hævde fædrelandets ret. Men Otto Moltke hørte til dem,
som først sent fik øje for denne ret, og i vor politiske og
nationale historie er mere end ét vådeskud knyttet til hans navn,
ja, det kan vel siges, at ingen kongerigsk født mand i hine
dage har gjort os større fortræd end han.

Alt for adskillige år tilbage har jeg haft lejlighed til at
fremhæve, at Otto Moltke var den første danske statsmand,
som tilegnede sig og udtalte den tvivl om Slesvigs indlemmelse
1721, som blev hovedhjørnestenen i de slesvigholstenske
lærdomme (ovfr. s. 48 f.). I vinteren 1815—16 var han
uafadelig sysselsat med denne sag; de danske statsmænd
Schlegel, Rothe, prins Kristian o. a. var enige i, at den
opfattelse, som uafbrudt havde været hævdet fra dansk
side, var historisk og statsretlig begrundet; men O. M. kom
til samme resultat som prof. Falck i Kiel, at hertugdømmet
dengang kun var blevet konsolideret, ikke indlemmet. Og
denne tvivl synes at have fået en fordærvelig indflydelse på
kancelliets slesvigholstenske tendenser. Endvidere stillede han
sig i den holstenske forfatningskommission (1816—19) på

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free