Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Otto Moltke. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ridderskabets side imod Møsting, Rothe og det danske
statsråd; han vilde give adelen et eget kammer, lige berettiget med
et andet, bestående af borgere og bønder, medens man fra
dansk side holdt på, at godsejere, borgere og bønder udgjorde
tre ligeberettigede grupper. Da denne sidste opfattelse
billigedes af kongen og blev lagt til grund for det endelige
forfatningsudkast, kan kancelliet næppe siges fri for at have gjort
sit til, at den hele sag blev liggende, til ubodelig skade for
udviklingen af modsætningsforholdet mellem Holsten og de
danske lande. Da derpå kongen 1830 befalede Otto Moltke
og Høpp at gøre udkast til et reskript om stænderne i de to
hertugdømmer, var det dem, som heri uopfordret opstillede de
preussiske stænder af 1823 som forbilled — de var nemlig
ordnede efter det princip, som ridderskabet havde anbefalet.
Og hvad der fik langt sørgeligere virkninger: det lagdes i
dette reskript (af 11. Januar 1831) kongen i munden, at de
to hertugdømmer skulde have fælles regering og højesteret, et
„løfte“, som prins Kristian i de følgende år forgæves søgte at
få i alle tilfælde modificeret til fordel for det dansktalende
Slesvig. Moltke var formand for den kommission, som
udarbejdede detaillerne ved disse indretninger; det ses ikke, at han
har gjort noget for at få blot et enkelt dansk medlem ind i
den; den eneste danske mand i kancelliet, A. B. Rothe, forlod
det, da tyskeriet således fik overhånd (9. Februar 1833).
Greven erkendte endvidere senere overfor prins Kristian de
store misgreb, som under hans præsidium var begåede ved
ansættelsen af tyske embedsmænd i Nordslesvig.
Først i slutningen af 30’erne mærkes det, at O. Moltke
bliver sig bevidst overfor de slesvigholstenske tendenser; det
var jo også først fra denne tid, de trådte tydeligt frem i det
offenlige liv. Han havde aldrig yndet Avgustenborgerne, også
deri i overensstemmelse med Høpp, og han begyndte nu at se
farerne for den danske arvefølge og det danske sprog.
Alligevel siges han at have vaklet overfor Kristian VIII’s
sprogreskript (ovfr. s. 320). Derimod har han fortjenesten af i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
