Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dobbelte udgangspunkt, medens jeg må anse slutningen for en
forvildelse bort fra det oprindelige anlæg. Kun ad denne vej
kan man efter min mening blive fuldt retfærdig mod de
oprindelige geniale digtninge og rettelig vurdere deres betydning
for digteren selv.
„Nyårsmorgen“ består som bekendt af ti sange, med ialt
312 vers. Af disse danner de første fem, med 139 vers, en
helhed for sig, den oprindelige digtning, som straks efter
forøgedes med et lige så stort tillæg, i tre sange (119 vers), og
derefter med et andet mindre tillæg, i to sange (53 vers).
Grundtvig lignede jo meget ofte i sine digte den gæst, der,
efter at have udtalt sig, rejser sig op for at gå, men da tager
fat på ny, siger farvel og dog endnu giver et sidste ord i
døren. Når hans ånd var sat i bevægelse, vedblev tanker og
billeder at trænge på, og han havde da ikke den selvbeherskelse
at afslutte eller i alle tilfælde lade de ny tilkomne tanker
danne en ny helhed. Men denne ejendommelighed hænger jo
dybt sammen med hele hans stærkt bevægede sjæleliv, der lod
hånt om formen og formerne.
Grundtvig havde først tænkt at kalde digtet: „Urim eller
himmellysene på jorden“, og det skulde tilegnes en norsk
teologisk professor (Hersleb); han kaldte det „betragtninger“. I
denne form var planen til det opstået i „skærsommer“ 1824.
Alt fra kirkeårets begyndelse havde han haft fornemmelsen af
en ny morgen, og han skrev da det skønne digt „Juletræet“
(„Der stander et træ på Norges fjeld“); vistnok kort efter det
endnu rigere beåndede „De levendes land“ („Jeg kender et
land, hvor håret ej graner —“). Det bares ham for, at dette
år vilde blive et mærkeår i kirkens historie, medens han
samtidig overvældedes af træthed ved at skrive et forsvarsskrift
for kristendommen; da det var færdigt, forekom det ham dødt
og tomt. Vistnok bidrog det også til at vække hans
forventninger, da han i påsken ved et besøg hos Ingemann hørte, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
