Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at strålende skoven
den byder sin krans,
at livlig min tunge
har lyst til at sjunge,
det ingen mig aftrætte skal.
Han bar vist, hvorledes han uden al egen fortjeneste er
bleven båret frem gennem store åndelige omskiftelser: fra
vantroens mørke til asatroens primsigning, til kirkens dåb og den
hidsige strid for bekendelsen, til synerne om Nordens fremtid
og til tvivlen om hans kald til at sidde i dommersæde og
forkynde de store fremtidsvarsler. Endelig til det stille arbejde
med oldtidens krøniker, den livsalige fordybelse i vort folks
ældste minder, der betager ham med sine dybe længsler og
lader barn glemme, at det dog alt kun er et skyggeliv. Men
atter og atter drives han videre frem, indtil han omsider når
de levendes land og ser morgensolen stå op over havet. Det
kommer til ham udefra; men hver gang møder han det med
sin utilfredsstillede trang. Han drømte, at han lå slagen på
marken, da Odin kom til ham; han følte, at staven var brudt
over ham, da ånden bar ham til kirke; han følte sig ene og
ønskede sig vinger, da Nornegæst førte ham op til mindernes
hal, og han havde hørt dødningesukket i kærmindelandets
glædessang over de lukkede døre, da hanegalet vækkede livet
og forkyndte solen. Således står dette skønne digterværk,
billedrigt og dybsindigt, som et varigt mindesmærke over
Grundtvigs ungdomsliv indtil det stærke gennembrud, der lærte
ham tilfulde at skønne på „det levende ord“.
II. „Morgendrømme.“
6. til 8. sang (vers 140—258).
Det er vistnok tvivlsomt, om den foregående helhed, hvis
den var fremtrådt som sådan i en offenliggjort digtning, vilde
være bleven afsluttet således, som 5. sang nu ender; man må
snarere antage, at digteren vilde have følt trang til da at
gentage de glædesudbrud, hvormed han begyndte og hvormed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0447.html
