Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
prise for frænder i Nord“. Men det andet er mangefold
mere:
Ej mage til glæde
der findes, så sød,
som den at omkvæde
sin udstandne død
Når døden er overvunden og sejren nået, da er intet at
ligne derved: men så længe den forestår, krymper vort støv
sig og kan ikke holde tanken fast om genopstandelsens under.
Derfor valgte han det første. Han tænkte, at det vel
kunde være nok, når han pegede derpå, når han slog til lyd;
da vilde skatten nok efterhånden løfte sig op mod lyset. Det
var dog kun få, som lyttede til hans tale, kun de lydhøre, —
den store mængde så kun jord og stene, hvor han så et
Danevirke, den hørte kun en genklang af Huss og Luther, hvor
han mente at føre profeters tale. Da vendte han sig til de
fremfarne ånder, der var glemte og overhørte som han,
hvis hamre har hødet
og tonet med klang,
hvis kinder har glødet
som mine en gang,
hvis sange må gemmes,
om end de forglemmes
en time i skyggernes land.
Denne glemsel er dog kun som skyer, der en tid skygger
for lyset, en gang vil der oprinde en ny morgen, solstrålen
vil atter tale med de blå bølger, og da vil det komme for en
dag, hvad der er virket i løn.
Således trøstede han sig og de „sørgende få“, som
lyttede til hans sange; men efterhånden trættedes også de,
„sange om sange og drømme om dag“ dyssede dem i blund:
Jo mer jeg fremførte,
des mindre man hørte,
jeg talte tilsidst med mig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0450.html
