Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstå dem selv bagefter. Endnu 1847 skrev han jo om den
hele digtning, „at han endnu kun forstod den halvvejs“. Det
ses af hans „Glarøjne“, at han vaklede i forståelsen af sine
personer og billeder, således særlig „bølgernes søn“, der her
glider over fra Hejmdal til apostlen Johannes.
Det skønne billed af sproget, som danner åndens klædebon
og „vendt og fornyet“ skal følge den ind i paradis, er altså
gledet fra ham, ligesom han efter at være bleven ædru efter
skjalderusen ængstes ved den dristige spådom om det danske
folks fremtid og vil bortforklare den og forflygtige det tydelige
billed. Nu er det ikke mere det danske sprog eller det danske
hav og land, men en tåget billedtale om åndelige ting i
almindelighed, medens det i digtningen jo netop er den faste
forbindelse mellem de høje ideer og det jordisk givne, som
har den forunderlige vægt og klang. Disse fortolkninger
bagefter minder om de ældre bibeludgavers kapiteloverskrifter, der
vilde give det gamle testamentes livsfriske salmer og profetier
en udglidende almindelig fortolkning.
Digteren går derefter over til at tale om sig selv: hvis
han ikke finder denne forståelse herhjemme, da gjorde han
bedre i at forlade fædrelandet for på et andet sted at samle
en menighed om sig; Vorherre vilde nok mage det således
for ham. Efter en opbevaret optegnelse tænkte han på
England, der formentlig skulde holde sit eget højere i ære. Men
hvordan skulde han nænne det! Og vilde han og hans æt ikke
da komme til at ligne Toke, der drog til Jomsborg, fordi
kæmpeånden forekom ham at være uddød i Danmark, — ja
vilde han ikke blive en Loke, en søn af uhyret [1], der voldtog
vor moder, en anden Jormunrek, der byggede sig en
utilgængelig borg og røvede „helte-kærminden“, den skønne Svanhild,
men med rette blev dræbt af hendes brødre.
Derfor var det jo, han tændte sit lys og gik ned i dybet,
nu har han intet mere at sætte til af, resten af liv og helbred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
