Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uheldige omstændigheder er bleven trængt ind på den; men
verset synes rigtignok afgjort at bekræfte, at det var hans agt
at leve af sin pen, da han opgav bogen. For så vidt kan der
altså ikke være tale om et forspildt liv eller en ynkelig og
kummerlig tilværelse for denne mand. Han havde jo frivillig
opgivet den egenlige embedsvej og valgt denne mere ubundne
tilværelse som nærmere svarende til sit naturel; det er ikke
andet, end når en mand i vor tid opgiver eksamensstudiet for
at blive lærer eller journalist. Han kan derfor heller ikke siges
at have levet som snyltegæst på de fynske herregårde;
tværtimod, han må antages at have adfyldt en plads, som man
på den tid plejede at have besat og var nødt til at lønne,
hvem der så end indtog den. At det heller ikke var nogen
ganske let sag at udfylde den, ses af det udtryk, han bruger:
„mit slæb blev svart, min førlighed for svag“. Sekretæren
måtte vistnok ikke blot skrive sit herskabs breve og gå til
hånde ved talrige forretninger (revidere regnskaber osv.), men
også sørge for de literære og selskabelige adspredelser, være
forelæser, synge og spille eller vel endog undervise og øve i
musik og sprog.
Det kan næppe overraske, at en sådan virksomhed kunde
stå ikke blot som en tålelig, men som en ønskelig udvej for
mangen en student, og at også Ambrosius Stub kunde gå til
den med glade forhåbninger, i bevidstheden om at eje
ualmindelige evner til at sætte sig i gunst hos et herskab, som
forstod at skønne på ham. Men ikke mindre forståeligt bliver
det for os, når han en snes år efter ser tilbage på den med
lede, især da han mener at have sat sit helbred til ved den:
„Mit helbred smeltede i tung forretnings hede,
jeg måtte sidst, i frost, snart efter livet lede,
jeg kom halv død derfra, jeg fik ret liv igen,
dog blev jeg aldrig mer så farlig trældoms ven.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
