- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
473

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

29. blev hun begravet. Arvinger var sønnen Hans Skovsbos
børn, fire af første og to af andet ægteskab; de sidste var hos
deres moder, som nu var gift med præsten i Lemvig, Hans
Rosenbjerg. Mette Katrines ældre helsøskende var Nils Skovsbo,
21 år gammel, senere værtshusholder i Odense, Peder, student,
og Sofie Christence, anden gang gift med prokurator Jakob
Engberg i Fåborg. Farmoderens bo bestod af 4 bøndergårde
og en obligation og udbragtes til godt 4000 rdl. Heraf fik
Mette Katrine ialt henved 600 rdl. (1920 kr.), hvorfor der
blev udlagt hende en bondegård i Langsted, på godt 5 tønder
hartkorn; den var bortfæstet til Anders Nielsen og svarede 1
tønde rug, 1 tønde boghvede og 20 rdl. i landgilde. På denne
gård fik Ambrosius Stub skøde, idet der indførtes den
bestemmelse, at han skulde give 4 rdl. afslag i landgilden, så
længe han tog græsning og foder til 2 køer og 6 får. Han
tog altså selv indtil videre bopæl på gården, den samme som
Anna Skovsbo havde beboet, altså hustruens hjemstavn [1].

Det lykkedes dog ikke Stub at fastholde denne ejendom
ret længe. Der fandtes alt straks en prioritet af 150 rdl. i
den, rimeligvis påkrævet af udgifterne ved at sætte bo; 11.
Juli 1736 kom hertil en obligation på 96 rdl., som han havde
lånt hos apoteker J. Kr. v. Westen i Odense, og da denne
betaltes i December termin s. år, en anden på 330 rdl. til
Anders Jensen, fuldmægtig på Bramstrup, senere forpagter
og stor pengemand. Da den året efter skulde betales, måtte
Stub sælge gården til sin svoger Peder Skovsbo, der overtog
den for udlægssummen (591 rdl. 5 mark) tilligemed en
kendelse for anvendt reparation, 7 rdl. (18. Januar 1738) [2].

Det vil ikke kunne nægtes, at Ambrosius Stub, af en
mand i 30 års alderen at være, begyndte sit ægteskab på en
meget letsindig måde. Han stod nu med hustru og to små
børn, som det må antages, uden noget fast erhverv, med
eneste udsigt til at nå en stilling, hvis naturlige forudsætning


[1] Fyns rytterdistrikts skifteprotokol (provinsarkivet i Odense).
[2] Fynbo landstings panteprotokol (provinsarkivet).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free