- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
475

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er kommen i det nærmeste forhold til den mand, som i en
årrække skulde blive hans patron, Kristian Stockfleth.

Han var søn af Stubs gudmoder og født 22. Dec. 1715.
Da faderen 10 år efter døde, kom han under formynderskab
af oberst U. F. Brüggemann til Elvedgård, indtil han i
begyndelsen af 1733 opnåede at blive sin egen værge med sin
moster, fru Kaphengst til Søholm, til kurator. Efter forskellige
tvistigheder om formynderskabet opnåede Stockfleth før sit
fyldte 20. år kongelig bevilling på fuldmyndighed (17. Juni
1735); han var da alt hofjunker og assessor i hofretten. Han
tiltrådte nu selv bestyrelsen af sine ejendomme, Brahesholm
og Krængerup, og indgik 4 år efter ægteskab med den
bekendte Fredrik Rostgaards datter Adolfine Kristine.

Stub havde opnævnt sine to sønner efter Stockfleth og
hans fader, og allerede dette tyder på et nøje forhold mellem
de to mænd; det må da også antages, at digteren alt nu
indtog en stilling hos den unge godsejer. Stockfleth ønskede at
træde ind i statstjenesten; han blev 25. Maj 1736
vicelandsdommer i Fyn og 31. Jan. 1738 justitsråd og dermed
fungerende landsdommer. Han kunde da nok ønske at have en
pålidelig mand ved sin side og som sin stedfortræder, når
han måtte være fraværende fra sit gods.

Der var i disse år indtraadt forhold i Stockfleths slægt,
som muligvis har bidraget til yderligere at nærme de to mænd
til hinanden. Som vi har set, må Stub i sine studenterdage
have fortørnet fru Kaphengst på Søholm, så hun slog hånden
af ham, og på lignende måde kom det nu til et brud mellem
hende og søstersønnen. Allerede den omstændighed, at han
først valgte hende til sin kurator og derpå to år efter, før sit
fyldte 20. år, søgte fuldmyndighedsbevilling, tyder ikke på det
bedste. Men et par år efter kom det også til et brud mellem
fru Kaphengst og hendes tidligere yndling, kaptejn J. H.
Cramohn, som det synes hendes afdøde mands søstersøn, der var
opvokset på Søholm og ægtede fruens broderdatter Sofie Elisabet
Carisius. Han havde fået overleveret et testamente af sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free