Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stub derom; men vi turde ikke, thi vi vidste, at han duede
til noget langt bedre og højere. Imidlertid kommer hr. rektor
Lange og kontrolløren ligeledes i samtale om børneinformation,
og spørger kontrolløren bemeldte hr. rektor, om monsr. Stub
ej kunde formås til at antage sig privat information? Hr.
rektor Lange svarer, han mener jo; han vil forhøre det hos
ham, og siger ydermere af sig selv, at ifald monsr. Stub
vilde, så vilde han selv, hvad hans søn var betræffende, træde
i selskab med os andre tre. Hr. rektor Lange gør da
proposition for monsr. Stub, om han kunde bekvemme sig til på sin
gamle alder at påtage sig en privat kondition i at informere
nogle få skikkelige folks børn for kammer, lys, ild, kost, løn
etc. Da monsr. Stub fik at høre, at folkene, der forlangte
hans tjeneste, var ej alene hr. rektor Lange selv, men også
hr. Grønlund tilligemed kontrolløren og mig, påtog han sig
konditionen.“ Derefter trådte andre „skikkelige folk“ til:
rådmand Clausen, postmester Wulfsberg, apoteker Carstensen og
købmand Hans Gerdes, og pastor Grønlund valgtes til formand,
for at Stub „kunde have én alene at gøre med“. Der blev
lejet et kammer hos sadelmager Jens Hansen i Katrine sogn,
og Stub begyndte sin undervisning med ialt 16 børn. Men
straks efter begyndte forfølgelsen, og den synes kun at være
standset, fordi de tre gejstlige personer skød sig ind under
biskoppen. To år efter ansøgte Stub i de ofte citerede vers,
såvel som i en almindelig ansøgning, stiftamtmanden om
tilladelse til at tage imod alle de børn, man vilde betro ham
og som han selv alene kunde overkomme at undervise. Han
beder foreløbig kun om denne tilladelse for et år, men udtaler
håbet om, at man ved lejlighed kunde se sig foranlediget til
at betro ham en offenlig skole. Hvad der kom ud af denne
sag er ikke bekendt; kun er det vist, at Stub vedblev at holde
skole indtil sin død.
Af disse forskellige vidnesbyrd fremgår da med fuld
tydelighed, at Stub ikke tidligere havde givet sig af med
børneundervisning som levebrød, hvad man ofte har antaget, og at han nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
