- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
498

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ender også digteren sin gang „i sang“: han har set skaberens
almagt og godhed og han fatter håb for sig selv:

„Gud kommer vist min tarv i hu
endnu;
han rammer nok den rette tid,
da himlen den skal blive blid;
jeg tør måske
vel få at se
min vinter blive til en vår
i år.“


Da denne sang, der er den første i sin art i dansk
digtning, står ene også hos Stub, ligger det nærmest at henføre
den til hans ungdom; var han i senere tid kommen ind på
naturskildring, vilde han vel næppe have ladet det blive ved
denne ene sang. Fra ungdomstiden kan jo andet i samme
retning være gået tabt; men det kan også tænkes, at han
dengang ligesom forsøgsvis spredte sig til flere sider uden
senere at fortsætte. I det hele får man snarest indtryk af, at
Stubs senere digtning mere er tankens arbejde, dels viddets,
dels livsbetragtningens, medens han i sin ungdom har mere
umiddelbart hengivet sig til sine poetiske indskydelser, selv om
også her de alvorligere tanker jævnlig har skudt sig frem.

Endnu kun et par ord om drikkeviserne. Man har, vel
tildels efter deres ordlyd, fremstillet Ambrosius Stub som
forfalden til drik. Intet kan være mere urimeligt, selv om det
må indrømmes, at han var en letsindig mand. Men hvem
vilde vel sigte Rahbek og Baggesen, Ploug og Hostrup for at
have været forfaldne, fordi de skrev sange til vinens pris?

Den håndskrift, Stub havde endnu to år før sin død,
udelukker enhver tanke om en mand, på hvem nydelsen af stærke
drikke havde sat mindste spor.

Hvad der frem for alt endnu den dag idag giver
Ambrosius Stub en fremragende stilling i vor digtnings historie, er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free