Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overfor disse udtryk for en jævn livsglæde, der er
velgørende i en digters mund, hvis livsskæbne overleveringen
har stillet i et så mørkt lys, findes der dog mange andre,
som viser, at han kunde tage livet alvorligt, og at det havde
beredt ham tunge skuffelser. Uden dette var han vel heller
ikke bleven den mand, han blev.
Således det mildt alvorlige digt om „det rette venskab“:
„Hjerte ven! vi ere lige,
som du er bestandig til;
du har lovet ej at svige,
ske forresten, hvad der vil!
o du må
selv tilstå,
sådant holdes kun af få.“ Osv.
„Medgangs ven har lært at smile,
når min sol er høj og blid,“
„Er mit hjem end ej så nær,
o, vi samles dog engang,
denne samling er så kær,
at min vej ej falder lang;
håbet flytter selv min fod,
håbet letter sind og mod,
håbet korter længsel,
håbet trodser trængsel,
håbet gør min skæbne god.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>