- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
508

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det vil være overflødigt her at meddele denne sang i sin
helhed, da den haves på så mange steder. Her skal kun
mindes om dens gennemførte lignelse af skibet med alle dets
dele, af vind og vejr og bølgernes kast. Billedet slutter smukt
med skibets styrer og den sikre fart til vor sidste havn:

„Dit forsyn, o fader, det fører os hjem,
det styrer så sikkert, hvor søen er slem;
vor gisning kan fejle,
hvor vi end vil pejle,
selv stævne vi mere tilbage end frem:
Dit forsyn, o fader, det fører os hjem!“


Det må med rette vække vor tids forbavselse, at
Ambrosius Stub endnu så sent som henimod midten af vort
århundrede stilledes aldeles i skygge for en digter som Tullin,
der nævntes som vor nyere „digtekunsts fader“. Det var nok
særlig Rahbek, som havde sat dette i system; for ham var
Tullin „den klare morgenstjerne, der bebudede dagens sol“,
Johannes Evald. Nyerup, Stubs nærmeste landsmand, tillod
sig at indskyde denne i billedet som den „nedgående uænsede
blege måne“. [1] Endnu Kr. Molbech havde ondt ved at sætte
sig ud over denne opfattelse, og han mente at måtte gøre en
slags undskyldning for, at han efter Tullin optog en samling
af Stubs digte i sin „Dansk poetisk antologi“ (1830), da han
derved „egenlig går længere tilbage i tiden end til den grænse,
han med Tullin har sat for den nyere danske poesi“. Og dog
anerkendte han, at Stub „besad den for en lyriker væsenlige
og uundværlige egenskab: en ejendommelig natur, en poetisk
individualitet og evnen til at afpræge den i sine digte, hvis
simple form og ukunstlede udtryk ikke sjælden overrasker ved

[1] Dansk digtekunst, V 100. 124.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free