Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
følelsens varme og inderlighed og ved en naturlig lethed til at
fatte og umiddelbart at gengive og fremstille livfulde indtryk.“
Det blev forbeholdt Fr. Barfod at yde Stub retfærdighed;
utrættelig eftersporede han hans levnedsløb, og med stor styrke
talte han hans sag som digter og menneske. Nu, et halvt
hundred år efter, har vi endnu lettere ved, end det dengang
var muligt, at se fordomsfrit på vor digtnings historie, og vi
ser da Ambrosius Stub jævnbyrdig ved siden af biskop Brorson
som forløbere for århundredets største lyriker, Johannes Evald.
Det er ejendommeligt for Holbergs tidsalder, at den
sammenknytter en ældre tid med den nye, som den
grundlægger. Holberg selv, Falster, Brorson, Hans Gram synes i
deres hele personlighed at tilhøre det århundrede, i hvis
slutning de var fødte. Ambrosius Stub var noget yngre, født efter
århundredskiftet; men også han minder i mangt og meget om
den ældre tid. Medens Tullin digtede efter alle kunstens, særlig
den engelske kunstdigtnings regler, og Stenersen søgte at
indføre det Klopstockske vers, synger Stub sine sange efter
gængse, muligvis somme tider efter nye selvlavede melodier, i
stærkt skiftende rytmer efter indhold og stemning. Deri står
han på den ældre tids stade; det morer ham at slynge verset
i kunstige sving, at skifte i tonefald og ordlag, snart at flette
korte og lange linjer ind imellem hinanden, snart at lade dem
hoppe let som i en dans, snart at give dem en højtidelig eller
vemodig klangfarve. Men deri er han en ny tids banebrydende
digter, at han ikke tvinger selve sproget i de samme brogede
former og vilkårlige stillinger, således som hans formænd og
samtidige. Han bruger det tværtimod som det lever på folkets
læber, jævnt, frit og letflydende. Som hans tanke er klar, er
hans billeder simple og naturlige, hans tale fyndig og ren.
Han blev båren af den samme tidsånd, som bragte Holberg
og Falster til at revse samfundet og sæderne, og som bragte
Højer og Gram til at rense videnskaben.
Således som Ambrosius Stub nu står for os, vel oplyst i
sit levned og sin digtning, må han fængsle vor opmærksomhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
