Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Kristian Koch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jørgen Koch i Tiset by i Haderslev amt vist megen nidkærhed
i at befordre fællesskabets ophævelse i bemeldte by i året
1774, har afdelt sine jorder i kabler, indhegnet kåblerne med
grøfter og beplantet grøfterne med hessel og havetorn“.
Denne mand havde fra sit tidligere hjem ved Tønder
medbragt noget af den religiøse opvækkelse, som fandtes her på
pietismens tid og gennem H. A. Brorson, den senere biskop,
havde fået sin ejendommelig danske form. Brorsons
salmesang er det første og mest ejendommelige gennembrud af
Sønderjyllands danskhed; i Løgumkloster, i Randrup og Tønder havde
den unge præst digtet disse uforlignelige sange, der med en
forhen ukendt inderlighed lod modersmålet frembære
menneskehjertets længsler og anfægtelser, dets frygt og bæven og dets
salige forvisning om frelsen. Koch var ad overleveringens vej
kommen til det samme resultat som jeg ad den historiske
slutnings, at den af Brorson vakte åndelige bevægelse gennem
en række mellemled var moder til den nyere tids nationale
genfødelse i Nordslesvig.
Med sin ældre broder, kniplingshandleren Jørgen Koch,
deltog Peter Kristian alt som dreng i de religiøse
sammenkomster, som af troende præster og lægmænd holdtes snart
hist og snart her til gensidig opbyggelse og opmuntring.
Modsætningen til den almindelige vantro og ligegyldighed bragte
de forskellige retninger af kirkelig opvækkelse i nær forbindelse
med hverandre; når en stormand i et af partierne gæstede
landet eller en særlig anledning samlede det til et større møde,
indfandt også mange af de andre retninger sig for at dele den
påvirkning, som her kunde gøre sig gældende. Nogle sluttede
sig således særlig til den grundtvigske retning, andre til
Hernhutterne i Kristiansfeldt, atter andre var „Brorsonianere“;
mange holdt sig til Harms i Kiel og hans tysk-folkelige
opvækkelse. Nogen national modsætning var der ikke tale om,
bevægelsen var udelukkende kristelig. En søster af Koch „tog
huen“ i Kristiansfeldt og blev herfra gift med præsten Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
