Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Kristian Koch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtrængende som Paulsen havde dog ingen fremstillet det for
almenheden, og ingen havde bragt det i forbindelse med
landets statsretlige stilling som uopløselig forenet med kongeriget
i modsætning til det tyske forbundsland Holsten. Paulsen
fremkom med sit navnkundige skrift et års tid efter Uwe
Lornsens lille flyveskrift om de to hertugdømmers ret til en
fælles skattebevilgende landdag. Der var fremkommen en hel
lille literatur om dette emne, alle var gåede ud fra
hertugdømmernes ret til at danne en højere enhed i modsætning til
kongeriget. Også kongen havde talt; han lovede indførelsen
af stænderforsamlinger, og skønt disse skulde være særskilte
for Slesvig og for Holsten, så blev denne forholdsregel dog
gjort tvetydig derved, at også Nørrejylland og øerne fik hver
sin forsamling.
Under disse forhold udkom Paulsens skrift som den første
utvetydige og fyldige tilkendegivelse af, at der i Sønderjylland
fandtes danske mænd, som ikke vilde være andet end danske.
Fortalen, der er skreven juleaften 1831, begynder med de ord
af en ældre tysktalende digter fra Flensborg: „O Danmark,
hvad er det som ved dit navn gennemgløder min barm og
min kind? — Det er danestolthed! Det er kærligheden til dig,
mit fædreland!“
Paulsen var lærer i lovkyndighed ved hertugdømmernes
universitet i Kiel; han vandt snart en forbundsfælle i sin
kaldsfælle, professor i dansk sprog og literatur Kristian Flor
fra København, en søn af norske forældre. De to mænd kunde
i mange henseender ypperligt udfylde hinanden; Paulsen var
den lovkyndige, fortrolig med sit hjemlands historie og
ejendommelige politiske udvikling; han skrev udmærket, klart,
overbevisende og med en varme og en fyndig kraft, som gjorde
hans skrifter tilgængelige for alle. Flor derimod var en ordets
mand, livlig, stadig på færde, rig på ideer og planer. Hans
styrke lå i at sammenknytte og tilknytte; han havde adgang
til de store, særlig tronfølgeren prins Kristian (VIII), ligesom
han stod i nært forhold til den grundtvigske kreds og var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
