- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
22

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Kristian Koch.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kancellipræsident (d. v. s. justits- og kultusminister for
hertugdømmernes sager) Otto Moltke havde en levende følelse for
Sønderjyllands danskhed. Der blev skrevet til regeringen, og
man fik den oplysning, at Kochs tidligere ansøgninger var
bleven afslåede, fordi amthuset og magistraten (byrådet) i
Haderslev ikke tilstrækkelig havde anbefalet ham; nu derimod
var der ingen ting i vejen. Amtmanden indrømmede, at man
i Nordslesvig kunde trænge til god dansk folkelæsning; det
vilde være til nytte og underholdning for almuen og kunne
hæve det danske talesprog. Angående Koch tilføjede han, „at
ansøgeren er ham bekendt som en sat og velsindet mand, der
aldeles ikke bryder sig om politiske anliggender, som ikke
vedkommer ham“.

På disse forudsætninger fik han da ved kongelig
resolution af 13. Marts 1838 tilladelse til at udgive et dansk
ugeblad, dog uden deri at optage enten politiske efterretninger
eller almindelige kundgørelser. Neppe rygtedes det blandt
Tyskerne, før man alt begyndte felttoget imod den frygtede
modstander. „Lyna“, der ikke forhen havde blandet sig i de
politiske eller nationale stridigheder, tog pludselig til orde imod
den adresse til stænderforsamlingen, som var fremlagt i Kochs
hus og gik ud på at støtte Nis Lorenzens forslag om
indførelsen af dansk retssprog. Pastor Lautrup (præst i
Haderslev, født i Tyrstrup ved Kolding!) optrådte med de voldsomste
beskyldninger imod ophavsmændene til denne adresse, idet han
påstod, at det var alle og enhver bekendt, at det danske sprog
aldeles ingen overlast led. Koch svarede i det næste nummer
på dansk, og 14 dage efter tog også Paulsen, der imidlertid
havde gæstet Haderslev, til genmæle imod de vrange påstande,
som var bleven fremsatte i senere indlæg. Det var i
begyndelsen af Maj måned; samtidig skrev Slesvig-Holstenernes
første mand i Haderslev, den stænderdeputerede Peter Hjort
Lorenzen, en spydig artikel til et blad i Hamborg, i hvilken
han søgte at gøre det hele danske foretagende latterligt; der
fortaltes om Paulsens og Flors møje med at finde en redaktør,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free