Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Kristian Koch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Koch og det tyske toneangivende samfund i Haderslev.
Efterat der var udkommen 7 numre hos Seneberg, erklærede
denne, at han ikke mere havde tid til at trykke det danske
blad, og Koch måtte nu henvende sig til den dansksindede
bogtrykker Kastrup i Flensborg for at få fortsættelsen ud.
Dette voldte selvfølgelig megen tidsspilde og vilde have
afstedkommet endnu større ulempe, dersom ikke herredsfoged
Wimpfen i Flensborg, der hørte til bladets navngivne
medarbejdere, havde påtaget sig den egenlige redaktion. Imidlertid
skrev Koch en ansøgning til kongen om at få tilladelse til
selv at trykke sit blad, og ved majestætens personlige
mellemkomst tilstodes det ham ved resolution af 2. April 1839.
Derimod negtedes der ham tilladelse til at optage kundgørelser,
idet Seneberg skyndsomst havde lovet at lade sit blad udgå
både med et dansk og et tysk nummer hver uge. Byrådet i
Haderslev benyttede lejligheden til at klage over, at Koch ikke
efter løfte havde brugt sit blad til oplysende læsning, men til
„unyttige og forargelige stridigheder“; dets gode råd om at
foreholde ham dette brugte kancelliet dog ikke.
Men vi må gå hen over de første års kampe og nøjes
med at nævne de to store sejre, den danske sag vandt, så at
sige i sit første tilløb. Den første var indførelsen af dansk i
alle offenlige forhold, så langt som det var kirke- og
skolesprog; det skete ved reskript af kong Kristian VIII, udstedt
den 14. Maj 1840. Den anden var Hjort Lorenzens overgang
til det nationale parti og den derved dannede forbindelse med
de såkaldte „liberale“, dem der særlig lagde vægt på at kæmpe
for friere statsformer. Med Hjort Lorenzens tilslutning vandt
den danske sag uberegneligt, og der er ingen tvivl om, at jo
„Danevirke“ havde broderparten af æren for den. Hjort
Lorenzen var en mand med et fyrigt, ofte lidenskabeligt sind,
begejstret tor den engelske parlamentsregering og den norske
forfatning, en fjende af al slags aristokrati og al ufrihed. Han
havde med stor iver sluttet sig til det slesvig-holstenske parti
som det, der vilde tilbageføre hertugdømmernes tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
