Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den historiske udvikling i Danmark i henseende til "magtens tyngdepunkt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derpå adelsvælden, tilsidst den kongelige enevælde. Der er
flere interessante lighedspunkter mellem de tre revolutioner.
Bispemagtens fald 1536 var fremkaldt ved et langt
synderegister. Begge de opgaver, kirken oprindelig havde stillet
sig, var for en stor del gledne ud af dens hænder, det
kristelige var forvansket og forsømt, og i kulturens store arbejde
indtog de kirkelige stormænd en såre beskeden plads. Derimod
var magtbegæret og herskesygen så stor som nogensinde
tilforn; efter Fredrik I’s død havde man gjort forsøg på at
holde det gående uden konge, med et rigsråd af bisper og
adelige bispefrænder. Forsøget mislykkedes; grevefejden
hærgede land og rige uden at medføre noget eneste gode, som
man ikke kunde have opnået uden den; dermed var bægeret
bragt til at løbe over.
Det er i den nyeste tid blevet fremsat og med stor
dygtighed forsvaret, at omvæltningen 1536 skulde have væsenlig
samme betydning som den 1660, en direkte udvidelse af
kongens magt. Dette kan jeg for mit vedkommende ikke gå ind
på; de to omvæltninger stiller sig for mig som væsenlig
forskellige, ligesom de hver for sig er forskellige fra den i 1848.
Vistnok forholder det sig således, at kronen fra 1536 fik
betydelig større indtægter, og at statsmagten i det hele
udvidedes; men den politiske grundordning vedblev dog at være
denne, at rigsrådet i forening med kongen var ihændehaver af
denne statsmagt, ligesom det jo mislykkedes hos os, hvad der
skete i Sverig, at indføre kronens arvelighed. Selve det
officielle udtryk for statsmagten „kronen og riget“ betegner det,
thi „kronen“ er kongen, men „riget“ er rådet. At bisperne
var fjernede fra dette, kunde umulig andet end styrke adelen
som stand.
Den periode, som nu følger, 1536—1660, har sin store
interesse, forsåvidt som den viser os en protestantisk adel,
der til sin egen nedarvede magt overtager en broderlod af
prælaternes rettigheder og forpligtelser. Det skal heller ikke
negtes, at vor adel i et par menneskealdre viste sig denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
