Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den historiske udvikling i Danmark i henseende til "magtens tyngdepunkt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stilling voxen. Medens den selv går i spidsen i tidens
alvorlige religiøse og sædelige vækkelse, tager den sig tillige af de
humane formål, oprettelsen af skoler og hospitaler, og den
bringer rigelige ofre for videnskaben og den nationale kultur.
Valpladserne i Sverig og i Skåne bærer vidne om dens mod;
rigets anseelse og blomstrende forfatning ved det nye
århundredes begyndelse er dens værk.
Men så kommer tilbagegangen. Talrige adelsslægter var
ved den nye tids begyndelse sunkne ned til bondekår, eller de
var gåede ind i præstegårde og købstadhuse; men i dette
tidsrum dør ikke færre end 70 af de tilbageblevne slægter ud.
Hvor blev de af? Nogle udsluktes på valpladserne i den blodige
syvårskrig, men mange flere sygnede hen i vellevned; de unge
mænd kom ikke tilbage fra den lange udenlandsrejse, de faldt
i tvekamp eller bukkede under for udsvævelser, eller de døde
længe før tiden som følge af et uvirksomt og overdådigt,
åndsforladt liv.
Efterhånden mærkes det på alle forhold, at adelen ikke
mere er sin opgave voxen. Der er i Kristian IV’s tid en
kendelig tilbagegang i alle retninger, selv krigene føres ikke
med den tidligere bravur. Der gøres intet forsøg på ved
optagelse af nye slægter at sikre standens fremtid. De
frygtelige erfaringer, som Tyskland må gøre i trediveårskrigen, og
Sverigs samtidige magtudfoldelse går sporløse hen over den.
Så kommer katastrofen i krigen med Karl Gustav.
Enevældens indførelse 1660 er en ligeså mærkværdig
omvæltning som den 1536. Ved denne brød man med en
samfundsorden, som fra umindelige tider havde været anset for
kulturens eneste mulige form, ved hin kuldkastede man
århundreders bestræbelser for ved skriftlige forpligtelser at
begrænse kongemagten.
Selve kongemagtens historie hører til vor nationale
udviklings masrkeligste og interessanteste fænomener. Den oplever
og overlever alle magtsvingninger; smidig som ingen anden
faktor i samfundet bøjer den sig efter de skiftende forhold og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>