Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den historiske udvikling i Danmark i henseende til "magtens tyngdepunkt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller i fællesskab med andre at løse dem. Kongemagten havde
derimod forberedt sig på det og lagt deres løsning tilrette.
Deraf må Kristian IV’s mærkelige popularitet forklares, at
han for den almindelige bevidsthed stod som bærer for
fædrelandets ære og regeringens avtoritet. Han var en tapper
hærfører, en forsynlig husholder og en gavmild befordrer af de
nærmest liggende humane og kulturfremmende foretagender.
Hans søn fortsatte på samme vej, med større kraft og
klogskab. Hans personlige tapperhed og patriotisme stak af mod
adelens ligegyldighed, tildels fejghed.
Må det således siges, at omvæltningen 1660 havde sin
naturlige forudsætning og en forberedelse af samme art som
de foregående, så må det tillige indrømmes, at den ligesom
disse holdt sine løfter.
Først og fremmest skaffede den landet et tidssvarende
værn. Adelen havde skammelig forsømt både hæren og
fæstningerne, og det var kong Kristian IV’s fortjeneste, at ikke
flåden havde lidt samme skæbne. Da vi næste gang mødtes
med de svenske, var vi dem igen voxne som i det foregående
århundrede, og Danmarks stærkt medtagne våbenære hævede
sig igen i løbet af de følgende menneskealdre. Det var ej
heller hensigtsløse krige, som blev førte. Den opgave, som
adelen havde svigtet i det 15. århundrede, Sønderjyllands
generhvervelse, blev optagen påny og med store opofrelser ført
til en løsning. Endvidere blev det skrigende misforhold i
adelens samfundsstilling lidt efter lidt udjævnet; lighed for
loven, lighed i byrder og lighed i adgang til statens embeder
blev om ikke gennemført, så dog ført et afgørende skridt frem.
Ligheden mellem kronens lande var også et af de formål,
enevælden havde forud for adelsvælden. Norge var et yderst
forsømt tilbehør til kronen; kun Kristian IV havde også i den
henseende været banebrydende for en ny tid. Efter 1660 blev
det anderledes, og dette tidspunkt er såvel for Norge som for
Sønderjylland et glædeligt vendepunkt.
Det følgende århundrede fortsatte gradvis og langsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
