Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den historiske udvikling i Danmark i henseende til "magtens tyngdepunkt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev genstand for officiel forhandling mellem regeringen og
valgte repræsentanter, Statshusholdningen blev fremdragen for
offenligheden. Der dannede sig et politisk parti, hvis
program var tilvejebringelsen af en forfatning, og dennes indhold
drøftedes i åringer mellem mænd af høj begavelse og med
nøje kendskab til andre landes erfaringer. Så kom de
grundlovgivende forhandlinger, som varede over et år i pressen og
rigsforsamlingen; to ministerier og alt, hvad landet kunde
opbyde af politisk indsigt, arbejdede sammen. Men ikke nok
hermed. Begivenhederne førte det med sig, at man kort efter
måtte gentage forhandlingerne på et nyt grundlag. Man fik
et rigsråd med kongevalg, derpå et andet med kongevalg,
indirekte valg og valgcensus; endelig et tredje med to kamre,
det ene med kongevalg og census, det andet med almindelig
valgret. Først efterat alle disse erfaringer var gjorte,
afsluttedes det hele med drøftelsen af et endeligt kompromis og
vedtagelsen af vor nugældende forfatning.
Forholdet er altså så langt fra dette, at den nyere
konstitutionelle statsform er et hastværksarbejde, at den
tværtimod må siges at være frugten af en hel menneskealders
forhandlinger og erfaringer. Alle faktorer i statslivet, som
overhoved formåede at gøre sig gældende, droges efterhånden
med ind i arbejdet og fik deres del i dets endelige form. Og
da vi nu vel må indrømme, at denne menneskealder, hvilke
mangler den end kan have havt, var i besiddelse af et højt
mål af intelligens, en patriotisme, som eftertiden sikkert ikke
har overgået, og en karakterstyrke, som gav sig vidnesbyrd i
to krige, så er det dog vistnok alt for dristigt nu at bryde
staven over dens arbejde. At der ovenpå den grundlovgivende
er fulgt en grundlovfortolkende menneskealder, at denne må
harve, hvad hin har pløjet, det er neppe synderlig
foruroligende. Men besynderligt er det nu, så kort efter, at se de
historiske kendsgerninger så ilde medhandlede, som det ofte
er tilfældet, så det snart fuldstændig glemmes, i hvilken
redningsløs tilstand kongedømmet var stedt 1848, snart lades
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
