- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
64

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et par ord i striden mellem hr. H. og hr. Klint.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oversvømmelser og andre landes bjerge og floder. Det synes virkelig
at være forfatterens alvor; men hvorledes er det muligt, at
det kan være det? Er det en dialektisk underfundighed,
hvorved forsvaret af vort landområde forbyttes med forsvaret af
vor tilværelse? Det er da en afgjort sag, at vi sjeldent har
kunnet forsvare hele territoriet, medens det er ligeså vist, at
vi er gået ud af svære kampe uden at miste en fodsbred jord.
Andre små magter er stillede på samme måde; hverken
Holland eller Belgien kan tænke på at hindre en fjende i at
besætte det meste af landet, man må nøjes med at forsvare en
del, stor eller lille, men stor og vigtig nok til, at denne del
kan siges for en tid at være det hele. Og skulde da
forsvaret af en sådan del være vanskeligere i Danmark end i de
andre lande? Til at godtgøre dette skal der i virkeligheden
langt mere end „et blik på kortet“, der må fremføres grunde,
som har noget på sig; „et blik på kortet“ vil sige, at vi er
særdeles heldig stillede, og tusind års uafhængighed er et
vidnesbyrd for, at sådan forholder det sig, medens ingen
„floder, bjerge eller oversvømmelser“ har kunnet hindre f. ex.
Nederlandenes eller Italiens underkuelse og mishandling
gennem slægtaldre.

I modsætning til de materielle våbens formentlige
håbløshed udtaler hr. H. sin store tillid til de åndelige våbens
sejrsæle kraft. Ingen vil bemægtige sig os, mener han, fordi
vi vil blive en ufordøjelig del af et større statslegeme; vor
indlemmelse vil volde besvær og bekostninger, ingen stormagt
vil „spidse munden efter os“ „i en tid, hvor verden genlyder
af de genvordigheder, England har med Irland, Tyskland med
sine Polakker, Franskmænd og Danske“. Denne tale står
virkeligheden ligeså fjern som de historiske tilbageblik. Vil
en stormagt tilegne sig en mindre, uafhængig stat, så plejer
det at være for at skaffe sig bedre grænser og deraf følgende
større tryghed samt forøgede skatter og forøget mandskab.
Hvilke genvordigheder har nu Tyskland i den henseende af
de erobrede lande? Man hører aldrig om skattenægtelser eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free