Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vor fremtid som nation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derved får en så overordenlig vægt for alle overvejelser med
hensyn til vor nutid og fremtid.
Spørgsmålet står nemlig efter min fulde overbevisning slet
ikke på dette, om vi skal vedblive at bestå som folk eller
ej, det ligger ikke engang i vor vilje at ophøre dermed;
spørgsmålet er, om vi som nation skal vedblive at føre en
værdig tilværelse, jævnbyrdig med andre nationer, eller om vi
skal synke ned til et lavere standpunkt, blandt de
underkuede, forurettede og ufrie stammer. Jeg er ingenlunde blind
for, at vor folkelighed i tidens løb har lidt store og smertelige
tab, jeg har tværtimod selv for et årstid siden stærkt
fremhævet det i et foredrag, hvorledes vi efterhånden ved Skånes,
Norges og Sønderjyllands fraskillelse er bleven fattigere, idet
en oprindelig mangfoldighed er gået op i en ofte trøstesløs
ensartethed, og idet særlig ved Nordslesvigs tab forholdet til
Tyskland har tabt sin gamle betydning. Denne forarmelse har,
som det forekommer mig, sat sørgelige spor i vort offenlige
liv; dette er blevet fattigere på interesser, talentløsere og
snæverhjertet; det har ikke mere plads for de mænd, som står
udenfor partierne. Denne nedgang i livsindhold, denne
forarmelse kan nok vække betænkeligheder, men vi er så
lykkelig stillede, at det står til os selv at råde bod på den ved
at udvide blikket til de nordiske frændefolk og ved at
vedligeholde det nationale samliv med det danske Sønderjylland. Vi
har i vor ejendommelige kultur og alle dens gennem lange
årrækker samlede frugter en grundvold at stå på, som sætter
os istand til, hvad øjeblik vi selv vil, atter at gå frem i
kappestrid med de andre nationer.
Men disse misligheder og farer ved vor nuværende
udvikling vedkommer ikke vore udsigter til at bestå som nation.
Lad os et øjeblik tænke os, at det værste skete, at vi mistede
vor selvstændighed og blev genstand for et stærkt nationalt
tryk. Det vil da ikke gå, som hr. kandidat Ottosen ved en
altfor theoretisk betragtning af sagen tænkte sig, at
denationaliseringen først vil gribe de højere stænder og de dannede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
