Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vor fremtid som nation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
påvirke den henimod dette mål. Hvem vil ikke gerne skærme
sine børn mod de lidelser, som har kuet ens eget liv?
Men en dag falder det hele. Der rejser sig en af disse
storme, som periodisk gar gennem folkenes liv; hvorfra den
kommer, er ikke let at sige: udefra, hvor de mange
lidelsesfæller blandt nationerne begynder at røre sig; nede fra almuen,
fra nye begavelser, som har nået deres modenhed og er
blevne sig bevidste som danske; fra fortidens minder, som
pludselig vågner? — Kort, stormen kommer, og den griber
ungdommen med sin uimodståelige magt. De ældre advarer,
de frygter for at se frugten af åringers selvovervindelse gå tabt
i ørkesløse rivninger og kampe, som de mente var
udkæmpede. Men de unge, der har samlet sig og ikke vil høre
fornuft, men vil kæmpe fædrenes kampe om igen, svarer dem
kort og skarpt, som jo ungdommen er vant til at dømme:
„I! — I har jo forrådt jert folk!“ — Hvilke brydninger og
hvilke sindslidelser vil der ikke gå hen over de slægter, der
skal opleve dette, og som vil være dømte til gang efter gang
at begynde forfra, uden at det står i deres magt at få ende
på det.
Således er det gået andre steder, og således vil det gå
hos os. Nutidens civilisation vil ikke tillade erobreren at gribe
ind i privatlivet og nationens indre udvikling; han kan berøve
den sine ydre holdepunkter, sine synlige minder i konst og
historie og derved gøre vore kår fattige og ringe, vi kan
blive nødte til at begynde på bar bund igen; men han kan
ikke forhindre os i at begynde og skabe noget nyt. Man
behøver kun at opholde sig et par dage i Prag for at få et
indtryk af, hvorledes et folk kan stride sig frem efter
århundreders fornedrelse. Musæer, theatre, literaturen — alt er nyt,
neppe en menneskealder, tildels kun få år gammelt; men man
må forbavses ved at se, hvorledes fortiden ligesom voxer frem
af jorden og bortvejrer, hvad der har lagt sig over den. Hvad
der kommer op, er det gamle, den berømmelige historie og
det længe krænkede modersmål; men det kommer tillige op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
