- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
77

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vor fremtid som nation.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved at lade de mange år gå hen uden at gøre noget alvorligt
for at møde den voxende fare, som truer os. Man har mødt
denne bekymring med spot og ladet bestræbelserne for at lade
handling følge på åringers tale gennemgå forhånelsens
skærsild, som jo efter en gammel erfaring hver alvorlig sag i
Danmark har at bestå. Nu har denne bevægelse voxet sig stor
og stærk, og ingen forstandig mand kan mere ignorere den.
Hvad mig angår, da står jeg helt udenfor dens sidste stadier,
mod hvilke der hos mig rejser sig mange betænkeligheder;
men jeg kan forstå, at sagens venner omsider har tabt
tålmodigheden over ikke at kunne få ørelyd for deres ønsker og
bønner, over år efter år at blive afviste med intetsigende
politiske betragtninger, og, idet de dokumenterer deres vilje til at
bringe personlige ofre, har taget sagen i deres egen hånd og
har gjort, hvad der efter deres opfattelse ikke krænker den
lovlige statsordning. Og jeg forstår det ikke blot, men jeg
føler det som et savn ikke at kunne være med i denne
frejdige bevægelse, der bunder i en så levende fædrelandskærlighed
og en så naturlig harme over den umedgørlige modstand.

Der er efter min overbevisning ikke for tiden nogen mere
demokratisk sag oppe i vort folk end forsvarssagen. Den er
demokratisk i ordets bedste betydning; thi den omfatter hele
folket og alle samfundslag. Ikke således, at den griber alle
individer, kulde og lunkenhed findes både foroven og forneden,
men den samler mænd og kvinder uden hensyn til kår og
stand, alle, der kan frigøre sig fra andre hensyn og fæste
tanken på, hvad det fremfor alt kommer an på. Hvilken
indsamling kan opvise så rørende træk fra den fattige almues
side som netop denne? Der er intet forhold i de opofrelser,
der af mange er bleven gjorte for at være med, og den ringe
betydning, de kan få, hvor det drejer sig om så store beløb;
men de har deres varige betydning som vidnesbyrd om den
stemning, som er oppe, den dybde, følelsen har nået. Det
nytter da ikke at møde disse vidnesbyrd med spot eller med
beviser for, at de er urimelige; thi i sådanne spørgsmål

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free